Dansk Teknologihistorisk Selskab indbyder i år til Møllehistorisk Forårsdag på Uldum Mølle lørdag den 7. maj kl. 10-16. Der er tale om et ekstra arrangement i selskabet – årsmødet finder som sædvanlig sted en fredag i september.
På Uldum Mølle holder vi sammen en afslappet fridag med rundvisning, gode oplæg om møllehistorie og diskussioner, frokost m.m. Der er også mulighed for at købe økologisk mel i pose og sæk. Vi håber, at mange medlemmer vil deltage i dette ekstra arrangement. Tilmeldingsfrist er 30. april, men gerne før – og husk kryds i kalenderen!