Forskningsprojekt om jernværksejeren Jacob Aall

Startskuddet til markeringen af 200-året for Eidsvollforfatningen har lydt på Næs Jernverksmuseum i Tvedestrand i Aust-Agder fylke på Sørlandet. Det er der selvfølgelig en god grund til. Eidsvoldmanden Jacob Aall ejede nemlig jernværket, og projektet skal bl.a. resultere i en omfattende biografi om ham i 200-året for “1814”.

Næs Jernverk var i drift fra 1665 til 1959, og er det bedst bevarede af de gamle norske jernværker. Det var et af de mest betydelige af de norske jernværker, der fra 1600-tallet og frem spillede en stor rolle i den dansk-norske økonomi.

Jacob Aall (1773-1844) købte jernværket i 1799, ikke blot for at sikre familieøkonomien, men også at gøre en indsats for ”Fædrelandet” i form af arbejdspladser og teknologiudvikling. Som jernværksejer arbejdede Jacob Aall stedse for at udvikle og forbedre produktionsmetoderne, samtidig med at han lagde overordentlig stor vægt på at sikre kvaliteten i alle led.

Som andre industrielle foretagere i Norge på den tid deltog Aall også i Eidsvollforsamlingen; deraf den direkte anledning til at få belyst hans brede indsats i norsk samfundsliv.

Næs Jernverksmuseum skød i november 2008 arbejdet i gang ved et succesrigt seminar i Oslo, der blev indviet af Stortingspræsident Thorbjørn Jagland. Nu inviterer museet alle interesserede til at hjælpe projektet, der foregår i samarbejde med familien Aall på Næs Verk og regionale og nationale forskningsmiljøer, frem mod 2014.

Da Jacob Aall, der var uddannet teolog fra Københavns Universitet, havde et nært forhold til Danmark, både kulturelt og forretningsmæssigt, også i årene efter 1814, er det selvklart, at der i Danmark findes vigtige kilder til historien. Det skærpes af, at Jacob Aall foruden jernværket også drev skibsrederi og trælasteksport.

Forskeren Gunnar Molden fra Næs Jernverksmuseum er godt i gang med studier i Danmark også, men vil selvfølgelig gerne have tips om kilder i danske samlinger såvel vedrørende Jacob Aall som jernimport fra Norge fra slutningen af 1700-tallet og til ca. 1850.

Dansk Teknologihistorisk Selskab vil naturligvis gerne opfordre medlemmer og andre, der kan medvirke med interessante oplysninger, til at bistå de norske kolleger med projektet.

 Se hele projektbeskrivelsen her