Som det ses på dette foto fra november 2012 er lægernes kontorer ikke blevet helt papirløse endnu. Målt i gennemsnit for hele Aarhus Universitetshospital i Skejby 18. november 2012 tager det dog kun mellem 1 og 4 sekunder at kalde en tilfældig patients samlede journal frem i MidtEPJ. Foto: Jens Warfvinge.
Den første datamaskine i Danmark var DASK – Dansk Aritmetrisk Sekvens Kalkulator, der blev bygget på Regnecentralen på grundlag af svenske tegninger og gik i drift i 1958. I årene derefter blev der importeret en række maskiner til Elektronisk Data Behandling (EDB), primært fra IBM.
I en række år havde sygehusene hullestuer, hvor hulkort blev kodede med oplysninger fra sygehusafdelingerne. Kortene blev sendt til Datacentralen I/S, hvor de blev læst ind på magnetbånd, der så blev indlæst på Datacentralens EDB-maskiner. Maskinen producerede så en række lister med oplysninger, der blev sendt retur til sygehuset (med posten).
I 1968 havde Ingeniørens Ugeblad en forside med en artikel om Rigshospitalets nye EDB-anlæg, og man spåede, at lægens skrivebord snart ville være papirløst og patientens journal ville kunne hentes frem på skærmen i løbet af brøkdele af et sekund ved hjælp af EDB.
Udklip fra Ingeniøren 15. marts 1968.
EDB-maskinerne på sygehusene blev dog i en række år brugt til patient administrative opgaver (indberetninger til Sundhedsstyrelsen/Lands Patient Registeret og interne registreringer) og i sygehuslaboratorierne. De elektroniske patientjournaler var noget man blot talte om.
Der blev i de efterfølgende år installeret flere og flere datamaskiner på sygehusene. En opgørelse i 1977 fra Amtsrådsforeningen opregner 55 flerbruger anlæg/mainframes og 336 skærmterminaler, som den på billedet, der blev brugt til klinisk arbejde. Amtsrådsforeningens opgørelse 10 år senere (1987) fandt 77 mainframes, 1453 skærmterminaler og der var nu kommet 474 personlige computere (pc’er) i brug til klinisk arbejde på sygehusene i Danmark. PC’erne var dyre og ofte betalt ud af fondsmidler til brug i forskningsprojekter. (Personlige Computere var kommet på markedet i USA i 1982).
Elektronisk Patientjournal (EPJ)
Først med rapporten om “Danmark som infosamfund år 2000” kom der for alvor gang i udviklingen af den elektroniske patientjournal. Forfatterne skrev, at brugen af IT i sundhedsvæsnet vil kunne give: Bedre patientservice, kortere behandlingsforløb og milliard besparelser. Det skulle ske ved at indføre et landsdækkende sundhedsdatanet og elektronisk patientjournaler.Det landsdækkende sundhedsdatanet kom til at køre i MedCom regi (www.medcom.dk), der blev dannet af amterne med Fyns Amt ved bordenden, og som stadig fungerer i fælles regi af først amter nu regioner og staten.
Det viste sig at være sværere at få en fælles køreplan for de elektroniske patientjournaler på sygehusene. Der var kun få firmaer, der havde et produkt at tilbyde til det danske marked: IBM der solgte et svensk udviklet system kaldet: IPJ, Kommune Data (KMD)der solgte Doculive, fra Siemens Business A/S i Norge og Belgiske Health Data Management Partners havde Health–one. Det eneste helt danske produkt var Medex, der var udviklet af to fynske læger til brug for praktiserende læger og derefter videreudviklet til brug på sygehuse. Sundhedsstyrelsen forsøgte først med “IT politisk handlingsplan” fra 1995 og med “Handlingsplan for elektroniske patientjournaler” (HEP) i 1996, at styre udviklingen. Man ønskede se hvilke af de projekter der kørte, og hvad man ville kunne lære af dem. Der er siden kommet en række nationale IT-strategier, der har forsøgt at udstikke retningen for IT udviklingen i sundhedsvæsnet.
Amterne – der jo havde fået ansvaret for sygehusvæsnet med Kommunalreformen i 1972 – ønskede hver især, at få den løsning de mente var bedst for lige præcis dem. Det betød, at hvert amt valgte sin helt egen løsning. De valgte også forskellige leverandører, ud over de nævnte (Medex blev opkøbt af Rambøll), var der blandt andet Systematic A/S (dansk) og CapGemini (fransk) der leverede til Århus og Sønderjylland, Teriak (Island) der sammen med KMD leverede til Nordjylland, Cambio (svensk)/Logica til Fyn og EDB-gruppen der blev til Acure og senere blev købt af IBM leverede til Ribe og Ringkjøbing. H:S havde et stort projekt med IBM/Acure og WM-Data der forliste.
Nogle af disse firmaer havde ingen erfaring med sygehus IT og EPJ, og skulle derfor sætte sig ind i sygehusvæsnets funktion samtidig med de leverede IT løsninger. Også når det gjaldt patient administrative systemer, røntgensystemer, blodbankssystemer, kliniske databaser mm. valgte amterne forskellige leverandører. Dette kom til at give store udfordringer, da regionerne efter 2007 skulle skabe sammenhængende sygehusvæsner.
For at skabe et landsdækkende patient journal system udsendte Sundhedsstyrelsen i 2000 første version af “Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i Elektroniske Patientjournaler”, eller G-EPJ som den kom til at hedde. Grundstrukturen blev de næste seks år et stridspunkt mellem Sundhedsstyrelse, læger og andre debattører, indtil den blev opgivet i 2007. I stedet kom SUP (Standard Udtræk af Patientjournaler) til at danne grundlag for udvekslingen. Den var blevet udviklet af Vejle og Viborg amter i 1999, da de hver især havde flere forskellige EPJ systemer i deres amter. SUP er siden blevet omdøbt til E-journal og dækker nu hele Danmark. Den videreudvikles af MedCom og driftes af firmaet CSC-Healthcare.
Den suppleres nu (2012/2013) med Det Fælles Medicin Kort (FMK), der på landsplan skal give et samlet overblik over den medicin, der er ordineret til hver enkelt. Her er det Sundhedsstyrelsen, der står for udviklingen og Regionerne der står for implementeringen. Med regionsdannelsen i 2007 begyndt man at koordinere EPJ systemerne i regionerne, og nu – ultimo 2012 – er regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark ved at have én EPJ udrullet i hele regionen (dog har de hver deres). Hovedstadsregionen er gået i udbud med et samlet EPJ-system og det forventes at Region Sjælland vælger samme leverandør.
Skrevet af Jens Erik Warfvinge
ISSN 1904-3066
Om denne historie
Denne Teknologihistorie er skrevet af Jens Erik Warfvinge, der er cand.mag. i historie og teoretisk antropologi, Aarhus Universitet (1999) og master i Sundheds-
informatik, Aalborg Universitet (2012). Han er ansat på Aarhus Universitetshospital som EPJ-konsulent.
Masterspecialet bag historien
Artiklen bygger på specialet “EPJ i Danmark før Regionsdannelsen i 2007. En undersøgelse af evalueringer af Elektroniske Patientjournaler i klinikken.”
Masterspecialet er uploadet her:
:: Dansk Center for Sundhedsinformatiks website
Det kan downloades direkte her::
:: Pdf-fil til download (eksternt link)
Mere om specialet
Specialet er en gennemgang af EPJ historien mellem 1987 og 2007, med en kort oversigt over tiden før 1987, ud fra de evalueringer af EPJ-projekterne der blev lavet. Det inkluderer en kronologisk gennemgang af EPJ udviklingen i de danske amter og på landsplan.
Specialet har også mindre arkivstudier, og en lang og grundig litteraturliste der forsøger at opregne alle de væsentligste danske indlæg om EPJ i perioden.
Specialet er den eneste publicerede samlede gennemgang af denne meget livlige del af dansk IT-historie, og giver også en lille indsigt i amternes historie, da sygehusdrift var en af deres væsentlige opgaver. Den er på samme måde også et bidrag til sundhedsvæsnets historie.
Det er skrevet til studiet i Sundheds Informatik, og forsøget at opfylde de krav der stilles der. Forfatteren betoner derfor, at det ikke er en “regelret” historisk afhandling.