I midten ses Vejle Søndre Vandværk, taget i brug 1902. Den midterste bygning er maskinsalen, som indeholdt en dampvandpumpe, der i 2010 fortsat står der.
Verdens første brugbare motor blev taget i brug i 1698. Det var en dampmaskine, som i en kulmine trak en pumpe. Efter dampmaskinernes funktion var blevet forbedret, gik de fra omkring 1850 deres sejrsgang i Europas industri. Dampmaskinerne var driftsikre, men dyre i indkøb og brug, da de var afhængige af kedelanlæg, der kunne sikre dampen.
Dampmaskinernes ulemper var baggrunden for, at nye motortyper i 40-års perioden fra 1860 til 1900 blev udviklet. De nye forbrændingsmotorer baserede sig på samme grundteknologi som dampmaskinerne med cylinder, stempel, plejlstand, krumtap og svinghjul, men de havde den fordel, at den energi der skulle sikre deres drift, blev frigivet direkte i cylinderen frem for under en kedel. Det sparede både plads, gav billigere fremstillingspris og bedre driftsøkonomi.
Hvor englænderne havde været førende i dampteknologi, blev tyskerne ledende i udviklingen af forbrændingsmotorer. Maskinfabrikken Deutz blev stiftet i 1864 som en gasmotorfabrik, der på Verdensudstillingen i 1867 udstillede brugbare gasmotorer og i 1870 blev den første gasmotor i Danmark taget i brug. Deutz lancerede i 1876 verdens første lydløse gasmotor og året efter firtaktsmotoren. Da tyskernes patent udløb i 1881, kom også en dansk produktion af gasmotorer i gang.
M&J monteringsværksted ca. 1911. I midten ses en petroleumsmotor og til venstre skimtes en dieselmotor, begge under opbygning.
Næste trin i forbrændingsmotorernes udvikling blev petroleumsmotorer. Forudsætningen herfor var, at man i 1859 begyndte industriel udnyttelse af råoliekilder. Det løste de hidtidige problemer med at få smurt datidens maskiner, da man lancerede syrefri, mineralsk motorolie. Råolien blev raffineret til petroleum, der kunne bruges som lampeolie, men efter udviklingen af karburatoren, også motorbrændstof.
I Danmark var Burmeister & Wain på markedet i 1888 med den første petroleumsmotor. Derefter gik motorudviklingen stærkt. Petroleumsmotorer vandt først indpas hos større landbrug og i mindre industri og senere som marinemotorer, især inden for fiskeri og til mindre fragtskibe. Fremskridtene i motorudviklingen var klare: De kunne køre på selv det dårligste petroleum og var nemme at starte, der var ingen nævneværdig pasning, de var billige i anskaffelse, og de var driftssikre.
Haslev Elekricitetsværk med M&J 120 hk dieselmotor, fotograferet da værket i 1912 blev taget i brug.
Petroleum er billigere end benzin, men også mindre energiholdigt. Den billigere pris gjorde petroleumsmotorer til den foretrukne kraftkilde på steder, hvor motorens vægt i forhold til dens ydelse ikke spillede en stor rolle. I biler og på motorcykler og senere også i fly, hvor vægt i forhold til ydelse spiller en stor rolle, blev benzin foretrukket som drivmiddel.
Det sidste hovedled i udviklingen af forbrændingsmotorer kom i 1892, da tyskeren Rudolf Diesel tog patent på en ny forbrændingsmotor uden tændrør. Motoren blev opkaldt efter ham. I 1896 var han nået så langt, at man kunne tage dieselmotoren i brug. I begyndelsen blev de især anvendt på mindre elektricitetsværker. Burmeister & Wain købte i 1898 patentrettighederne for Danmark og i 1904 satte de dieselmotorer i serieproduktion. Dermed blev B&W Danmarks største virksomhed og landets førende motorfabrik.
Opfindelsen af og videreudviklingen af forbrændingsmotorerne er en af de opfindelser, der kom til at betyde mest for hele verdens industrielle udvikling i det 20. århundrede. Og en af de største udfordringer i det 21. århundrede bliver at opfinde deres afløser, idet reserverne af fossile brændstoffer svinder, samtidig med at miljøproblemer gør stempelmotorer uhensigtsmæssige.
Skrevet af John Juhler Hansen
Danmarks Industrimuseum, Horsens
ISSN 1904-3066
Se også
:: Forbrændingsmotorer fra Møller & Jochumsen
Læs mere
Læs mere om forbrændingsmotorer i bogen om Møller & Jochumsen
John Juhler Hansen: Fra Møller og Jochumsen til M&J Industries A/S – om 150 år i sværvægtsklassen 1857-2007.
Udgivet af M&J Industries og Danmarks Industrimuseum i Horsens, 2007.
Se en dieselmotor…
Kompressorløs M&J 40 hk dieselmotor, leveret 1926 til Tved Elværk vedSvendborg og i dag udstillet på Industrimuseet i Horsens.