Grev Frijs og den mislykkede trævarefabrik ”Bastian” i Horsens

Lensgreven som han så ud i slutningen af 1870erne. Som det fremgår af denne Teknologihistorie var Frijs udover at være godsejer også industrimand. I både sam- og eftertiden er han dog mest husket for sin politiske rolle som leder af godsejerfløjen i den politiske strid i Danmark efter Enevældens fald i 1849. Blev regeringsleder i 1865, hovedmand bag 1866-Grundloven, der rullede den demokratiske udvikling tilbage. Han stod for en ny forsvarslov, ordning af de jyske jernbaner, kommunalreform og en ny vejlov. Grev Frijs trådte tilbage som
regeringsleder i 1870.

Foto fra bogen ”Træ og visioner”.

Lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs (1817-1896) til Frijsenborg og Boller fik som andre godsejere store ekstraordinære indtægter i sidste halvdel af 1800-tallet, da fæstejorden blev frasolgt.

Frijs valgte at investere en del af disse indtægter i etablering af et imponerende fabriksanlæg på den nuværende Emil Møllers Gade i Horsens. Anlægget blev siden ombygget og brugt som telefonfabrik. I dag er det fredet og i flot restaureret stand rammen om Region Midtjyllands aktiviteter i Horsens.

    
Fabriksbygningen i historicistisk stil. Typisk for tiden, der som regel søgte at skjule, at fabriksbygninger netop var fabriksbygninger. T.h. nærbillede af bygningens murværk, som vi i dag kun kan beundre. Fotos: Kristoffer Jensen.

Frijs’ tanke med anlægget var at skabe en virksomhed, som kunne oparbejde en del af den store tømmerproduktion, som var et resultat af godsets vidtstrakte skovarealer. Det meste af tømmerproduktionen gik til brænde, men Frijs ville gerne demonstrere, at også dansk tømmer egnede sig som konstruktionstømmer i byggeriet, til møbler, jernbanesveller, tønder mv.

Frijs valgte den lokale arkitekt og ingeniør J. C. Clausen til at virkeliggøre drømmen om en mønsterfabrik. Anlægget stod færdigt i 1874 og lignede realisering af den drøm, Frijs havde haft. Både arkitekttonisk og teknisk var det et imponerende anlæg, opført med stilistisk inspiration fra udlandet og indkøb af dampkraftdrevne træbearbejdningsmaskiner fra Europas førende maskinleverandører.


Litografi af fabrikken fra slutningen af 1880’erne. Den tætte forbindelse til jernbanen via eget fabriksspor er fremhævet. En interessant detalje er ovenlysvinduerne i produktionsbygningen. Fra N. Malmgren: Danmarks Industrielle Etablissementer.

Forudsætningerne for en succes var således tilstede i form af rigelig kapital, adgang til gode råvarer, nem transport via den nærliggende, nyanlagte jernbane kombineret med den mest moderne produktionsteknologi. Hertil kom, at forbruget af tømmer var i stærk vækst i slutningen af 1800-tallet. Trods alt det blev Frijs’ initiativ et underskudsforetagende i alle årene indtil 1890, hvor fabrikationen som konsekvens heraf blev indstillet. Fiaskoen skyldes givet, at Frijs aldrig forstod at skaffe afsætning for de varer hans virksomhed producerede. Frijs fastholdt, som den patriark han var, at hans virksomhed skulle virke til gavn for hans undergivne. Derfor understregede han ved flere lejligheder, at hans virksomhed var sat i verden ”ikke for at skabe Konkurrence med Haandværkerne men for at lette dem Arbejdet” (Opfindelsernes bog). Problemet var, at den industrielle fremstillingsforms sejrsgang i denne periode netop bundede i at håndværksmæssig produktion blev fortrængt af industrielt fremstillede varer.

Frijs fulgte sin overbevisning og søgte at skaffe afsætning for sin produktion i form af råvarer til de håndværkere, som blev trængt af mange andre industriforetagender, mens han aldrig for alvor kom ind på markedet som underleverandør til industrien<

Frijs’ satsning blev en dyrt købt fiasko. Dermed er initiativet med til at bekræfte et generelt billede af, at de initiativer, som danske adelsfamilier satte i gang i slutningen af 1800-tallet med baggrund i ekstraordinære indtægter, nok var ekstravagante, men sjældent profitable.

Skrevet af Kristoffer Jensen
Industrimuseet i Horsens

 ISSN 1904-3066


Læs mere

Læs mere om grev Frijs og trævarefabrikken ”Bastian” i bogen Træ og visioner af Kristoffer Jensen og Kirsten Rykind-Eriksen og redigeret af Per Boje.

Udgivet på Syddansk Universitetsforlag 2009.

:: Læs om bogen på Industrimuseets website


Fotos fra Bastian?

Der findes ingen fotos af Bastian i trævarefabrikkens tid, dvs. fra 1875 og indtil Frijs solgte bygningerne i 1895.

Hvis du har kendskab til nogen, må du meget gerne kontakte forfatteren. Send ham en e-mail her: Kristoffer Jensen