Virkeligheden for den danske beklædningsindustri ændrede sig markant efter 1970. Moden skiftede i kølvandet på ungdomsoprøret, konkurrencesituationen ændredes efter Danmarks indmeldelse i EF og produktionsomkostningerne steg efter oliekrisen.

Mange danske beklædningsvirksomheder lukkede som konsekvens af udfordringerne, andre overlevede succesfuldt gennem udflytning af produktionen til udlandet. Brandtex i Brande derimod demonstrerede, at der også fandtes en tredje vej.

Brandtex var den beklædningsvirksomhed herhjemme, som mest markant satsede på produktionsteknologi for at reducere omkostningerne. I 1971 tog man computere i brug for at sikre effektiv udnyttelse af stoffet ved udskæring, og i 1979 investerede man 7 mill. kr. i et anlæg, der selv kunne lægge stof op på skærebordene og derefter også udskære det automatisk. Europas første af sin slags. 

Investeringerne i produktionsteknologi øgede kvaliteten samtidig med, at det gjorde det muligt at sænke priserne. Det førte til øget salg, og Brandtex’ omsætning voksede i løbende priser fra 17 mill. kr. i 1970 til 667 mill. kr. i 1990.

Forudsætningen for succesen var, at man standardiserede sine produkter og ikke lod sig påvirke i for høj grad af designere. Som virksomhedens ejer og leder, Max Petersen, udtalte til branchebladet Textil: “Vi har bl.a. investeret i en lommeautomat til 225.000 kr., og den kan kun lave en lomme, så kan det ikke nytte, at designeren finder på nye lommer hele tiden” (22. januar 1982).

Satsningen på produktionsteknologi gav Brandtex 20 år med succes, men efter 1990 blev det gradvist et problem, at virksomhedens navn blev forbundet med tøj med lavt modeindhold.

Skrevet af Kristoffer Jensen

ISSN 1904-3066

Om historien

Historien indgår i Kristoffer Jensens igangværende ph.d.-projekt “Danske fremstillingsvirksomheders transformation”.

For yderligere oplysninger kan Kristoffer Jensen kontaktes pr. email: kristoffer.jensen@industrimuseet.dk.