Arena under opførelse i 1965/66. Bygningen var typisk for de fabrikker, der blev bygget i 1960’erne: Opført af jernbeton ved hjælp af præfremstillede elementer. Byggeriet var i ét plan i 9 meters højde og med fladt tag i en stor usektioneret hal bortset fra nogle enkelte afsnit, som blev benyttet som justeringsrum og galvanisk afdeling.
Kl. 11.15 lørdag den 16. maj 1970 gik brandalarmen på radio- og Tv-fabrikken Arena i Horsens. Trods indsats af alt disponibelt mandskab på 42 mand gennem flere timer udbrændte fabrikken praktisk taget fuldstændigt.
Denne i Horsens verdensberømte brand åbner op for et fint indblik i den danske elektronikindustris vanskeligheder i takt med den stigende internationale konkurrence i 1960-70’erne. Så sent som i 1966 havde Hede Nielsen-familien investeret i en helt ny fabrik på Fuglevangsvej i Horsens; den, der nu var nedbrændt. ”Europas mest moderne radio/Tv-fabrik” blev den kaldt i aviserne, og sandt var det, at der var plads til 600 ansatte til at bemande samlebåndene.
Monteringsbåndet fra 1968, hvor elementerne er ophængte på en vinkelskinne og kører i et fast tempo fra montrice til montrice. For enden af bordrækken løber et transportbånd, hvor de sætter emnet på, når det er klar til justeringsafdelingen. Der er proceskontrol, dvs. stikprøver ved hvert bånd, og hvis fejlprocenten er over 10 % ryger hele dagens produktion tilbage, og man må begynde forfra.
Dette til trods var det ikke en selvfølge, at fabrikken skulle genopbygges efter branden. I avisdebatterne var der rygter om stærk uenighed mellem brødrene Hede Nielsen. Ove Hede Nielsen ville efter sigende genopbygge fabrikken, mens Eigil Hede Nielsen ville stoppe produktionen. Perioden op til branden var således præget af faldende markedsandele under den hårde konkurrence med dels udenlandske konkurrenter, dels B&O.
Kompromisset blev en udenlandsk investor i form af britiske Rank Bush-Murphy, der var en del af den verdensomspændende Rank-organisation. Koncernen købte 80 % af aktiekapitalen, mens familien selv beholdt 20 %. Familien solgte i 1971 de resterende aktier til Rank Bush-Murphy og var dermed helt ude af radio- og Tv-branchen.
Rank Bush-Murphys hovedmotiv til at købe Arena var at sikre sig bedre adgang til det kommende fællesmarked. Men med en udenlandsk investor ville det samtidig være oplagt at tro, at der skete en form for teknologioverførsel til den horsensianske fabrik. Ser man på produktionen før og efter branden, ses der dog så godt som ingen teknologioverførsel eller rationalisering af produktionen. Enkelte dele af fabrikken automatiseredes ved indførelse af transportbånd fra lageret rundt til de forskellige afdelinger, men der foregik på ingen måde en omfattende automatisering eller mekanisering. Dette afspejles også af, at der efter branden ansattes samme antal medarbejdere som før branden.
Kig ud over montageafdelingen efter fabrikken blev genopbygget i 1970/71. Mange af arbejderne havde også været ansat før branden.
Som mulig forklaring på den manglende rationalisering anføres, at der i denne periode var en udstrakt grad af autonomi mellem datter- og moderselskab. Dette karakteristika var ikke unikt for relationen mellem Rank Bush-Murphy og Rank Arena, men karakteriserer generelt perioden.
Desuden anføres, at de respektive virksomheders historisk forankrede rutiner og praksis mv., influerer på forholdet mellem moder- og datterselskab. Her er det påfaldende, at, trods en nedbrændt fabrik og en ejerandel på kun 20 %, så blev det alligevel Hede Nielsen-familiens tankegang, som kom til at præge Rank Arena. Som Ove Hede Nielsen sagde til Aktuelt 25. juli 1970:
Det har, siger fabrikant Ove Hede Nielsen, været helt afgørende for mig, at vi blev i stand til at gengælde den loyalitet, de ansatte har vist vores firma siden den ødelæggende storbrand. Vi har modtaget en liste med 200 navne på kvinder, der erklærer, at de snarest ønsker at vende tilbage til os. Det er en forudsætning for salget, at samtlige funktionærer og medarbejdere fra Arena-fabrikken får ansættelse i virksomheden.
Printmontering efter branden. Der opbygges i moduler af tændstikæskestørrelse. Således kan man ved fejl i produkterne nøjes med at finde det modul, der er i stykker, og udskifte dette. Bemærk værkførerkontoret øverst til højre.
Familievirksomhedens sociale hensyn vejede således tungt og var med til at stille sig i vejen for en dybereliggende rationalisering, hvilket blev forstærket af, at Rank Bush-Murphy måske heller ikke selv havde know-how til at gennemføre en sådan. Resultatet af den manglende rationalisering stod klart allerede i 1975. Rank Bush-Murphy kunne ikke skabe en konkurrencedygtig produktion i Horsens, og fabrikken måtte lukke.
Fabrikken i Horsens blev derefter scene for et interessant eksperiment, da arbejderne efter lukningen i 1975 overtog produktionen under navnet Folke Fjernsyns Fabrikken A/S (3-F) med udstedelse af folkeaktier af 500 kr. stykket og en vis kommunal velvilje. I 1979 måtte man dog indstille produktionen på grund af underskud.
Skrevet af David Holt Olsen
Danmarks Industrimuseum, Horsens
ISSN 1904-3066
Om denne historie
Denne Teknologihistorie bygger på en rapport til KUAS. Den vil senere blive offentliggjort som artikel. Nærmere oplysninger følger.
Kommende udstilling…
Danmarks Industrimuseum i Horsens viser fra udgangen af 2011 en fast udstilling om et produktionsmiljø fra radio/Tv-industrien.