Årsmødet 23. september 2022 – opdatering 1. september!

TEC. Fotograf: Torben Åndahl.

Programmet for Dansk Teknologihistorisk Selskabs årsmøde på TEC – Technical Education Copenhagen  på Frederiksberg fredag 23. september 2022 er nu klar. Emnet for seminaret er Teknologisk dannelse og teknisk uddannelse. Tilmeldingsfrist er 10. september 2022, men gerne tidligere – deltagerantallet er begrænset til 40.

:: Årsmødeseminar 2022

Opdatering 1/9: Middagen finder sted på Café Lindevang, Sløjfen 6 på Frederiksberg, der er kendt for klassiske danske middagsretter. Det er ca. 1 km. fra TEC og der er ca. 25-30 minutter til Kbh. H.

Opdatering 1/9: Der er pænt med tilmeldinger, men plads til flere. Tilmeldingsfrist er 10. september. Kontakt evt. Thomas, der står for det praktiske. Se programmet.

Rettelse 2/6: I det udsendte program er der en lille, men væsentlig fejl: STEM står for: Science, Technology, Engineering og Mathematics.

Atomkraft og erotik – nye teknologihistorier her på siden

Rock mod Atomkraft i Aarhus i 1982. OOA’s Fotoarkiv.

Michael F. Wagner har skrevet et nyt essay, Erotikken i teknikken. Casper Andersen har skrevet en aktuel historie, Atomkraft i modvind. Begge kan nu læses under vores teknologihistorier, hvor alle de tidligere historier også kan læses.

:: Læs dem her: Teknologihistorier | Dansk Teknologihistorisk Selskab

HITEK fylder 25 år

Dansk Teknologihistorisk Selskab ønsker HITEK stort tillykke med 25-års jubilæet. Stor tak for den store indsats i teknologihistoriens tjeneste!

Den fine jubilæumsbog rummer en fornem fortegnelse over de mange arrangementer i årenes løb, oversigter over Ingeniørernes Danmarkshistorie og andre digitale kilder samt gode artikler om Charles Ambt, Poul la Cour, G.A. Hagemann og P.O. Pedersen.

:: Se mere om HITEK her

Forårsarrangement i selskabet: Besøg på Uldum Mølle 7. maj 2022

Dansk Teknologihistorisk Selskab indbyder i år til Møllehistorisk ForårsdagUldum Mølle lørdag den 7. maj kl. 10-16. Der er tale om et ekstra arrangement i selskabet – årsmødet finder som sædvanlig sted en fredag i september.

På Uldum Mølle holder vi sammen en afslappet fridag med rundvisning, gode oplæg om møllehistorie og diskussioner, frokost m.m. Der er også mulighed for at købe økologisk mel i pose og sæk. Vi håber, at mange medlemmer vil deltage i dette ekstra arrangement. Tilmeldingsfrist er 30. april, men gerne før – og husk kryds i kalenderen!

:: Indbydelse_Uldum_Mølle

Internationale konferencer i 2022

Foto. DTU Teknologihistorie / Tom Jersø

De videnskabelige konferencer vender tilbage!

7 – 10. september 2022 holder European Society for the History of Science (ESHS) konference i Bruxelles. Temaet er “Science Policy and the Politics of Science.” :: ESHS

19.-23. september går det løs I Athen, hvor SIC holder 40-års-jubilæet ”XLI Symposium of the Scientific Instrument Commission” med temaet “The Past, Present, and Future of Scientific Instrument Studies” :: SIC

10.-13. november 2022 holder SHOT konference i New Orleans (Louisiana). :: SHOT

Frist for abstracts fra medio februar – tjek hjemmesiderne.

Pragtværk om Hadsund-Peter er revet væk

Ikke blot for jernbaneentusiaster! Den store bog om Randers-Hadsund-jernbanen  bygge på over 60 års iagttagelser. Forfatteren Heino Wessel Hansen har arbejdet på bogen i 40 år.

Det er blevet til et stort værk på 450 sider i stort format og velillustreret med bl.a. forfatterens mange fotos.

“Hadsund-Peter” spillede frem til lukningen i 1969 en central rolle for samfærdslen omkring Randers.

Værket udkom i november 2021 og blev hurtig udsolgt. Nyt oplag udkommer i midten af februar 2022. Forlaget er Nordjyske Museer.