Atter står et medlem af Dansk Teknologihistorisk Selskab bag en bogudgivelse. Det er Henrik Knudsen med bogen I kryolittens skygge. Minen, magten og fjordens folk (416 s., Aarhus Universitetsforlag). På baggrund af grundige arkivstudier beskriver Henrik minedriften ved Ivigtut i Sydgrønland, hvor danske virksomheder i mere end 130 år udvandt mineralet kryolit. I fokus er mødet mellem danske arbejdere og grønlænderne i de små fangersamfund ved Arsukfjorden. Som Henrik fortalte ved vores årsmøde i Helsingør i 2024 gav det bl.a. anledning til et væld af børn født uden for ægteskab.

:: Læs mere om bogen hos forlaget her: I kryolittens skygge  

74. årgang af Erhvervshistorisk Årbog er blevet publiceret og som altid er det gratis læsning på tidsskrift.dk. Denne gang med spændende artikler på det teknologihistoriske område. Asger Kjellerup Hansen sætter fokus på rederikoncernen C.K. Hansen og rederiet Dannebrog, i mange år et af Danmarks største rederier. Fra selskabet bidrager Jørgen Burchardt med en artikel om elevatorernes udvikling med fokus på det voksende behov for regulering af sikkerhedshensyn. Professor emeritus Jesper Strandskov giver et stort overblik over plastikindustriens udvikling fra efterkrigsårene og frem, da plastik vandt frem som et nyt materiale.

Desuden har arkivleder Anna Vichit Petersen skrevet om kvinder på Grundfos – fra de første kontordamer over samlebåndsarbejde med bl.a. printplader til nutidens kvindelige topchefer. Og endelig har cand.mag. Berit Guldmann Hornstrup skrevet om chokoladefabrikanten Kathrine Andersen, et fint eksempel på en kvindelig iværksætter i begyndelsen af 1900-tallet – en chokoladefabrik, der endnu eksisterer.

Den nye udgave af Erhvervshistorisk Årbog kan læses her: Erhvervshistorisk Årbog

Fra Dansk Teknologihistorisk Selskab sluttede Ole Jeppesen sig til rækken af forfattere i løbet af 2025. Bogen Fra Madsen Maskingeværer til DISAMATIC – DISA 1900-2025, som han har skrevet sammen med Poul Erik Arre fra virksomheden, er en flot jubilæumsbog for Dansk Industrisyndikat A/S (DISA).

Virksomheden startede i Københavns Frihavn med en tilladelse til at eksportere Madsen Maskingeværer under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat – Compagnie Madsen A/S, og er jo nok mest kendt for våbenproduktionen for tyskerne under 2. Verdenskrig. Men der blev sadlet om, og i dag findes virksomheden i Taastrup, hvor man arbejder med teknologier til formgivning og behandling af metalemner. Bogen er også udkommet på engelsk.

Læs mere hos Forlaget Frydenlund her: Historie – Frydenlund

Aarhus Universitetsforlag udgav i 2022 bogen ”Minutter i midnat” og den er nu udkommet i en ny udgave på engelsk. Seconds to Midnight er forfattet af Henry Nielsen og Casper Andersen, begge tidligere formænd i Dansk Teknologihistorisk Selskab. Det er historien om kernevåben fra de teknisk-videnskabelige gennembrud i 1930-40’erne frem til 2025, hvor kernevåben fortsat former verdens gang.

Det er kort sagt den globale historie fra det kernefysiske gennembrud i 1930’erne med danske Niels Bohr som en af frontfigurerne til nutidens nukleare brændpunkter i Indien, Nordkorea og Iran. Fra et åbenlyst våbenkapløb mellem Øst og Vest til et lyssky pakistansk atomnetværk. Kernevåbnene trækker endda spor helt ind i vores viden om faretruende klimaforandringer.

:: Læs mere om bogen hos forlaget her

Vi hører jævnligt om udfordringerne ved at skaffe kompetente IT-folk nu om dage, men det er ingenting i forhold til den situation man stod i, da man i 1960 for alvor påbegynder arbejdet med kildeskattesystemet. I et notat fra Skattedepartmentet fra 1960 kan man således læse:

»Stillingen er da den, at departementet kun råder over 1 planlægger med den fornødne uddannelse, og han er på ubestemt tid indlagt på sanatorium med lungetuberkulose.«

Mangeårigt medlem af selskabet, Anders Vind Ebbesen, har selvudgivet en bog om indførelsen af kildeskatten, som den moderne EDB-teknologi var en forudsætning for. Som vi hørte på det seneste årsmøde i Hedehusene er computerhistorien meget andet end maskiner – den handler i ligeså høj grad om konteksten og de aktører som forholder sig til den nye teknologi og de muligheder den giver. Bogen beskriver således de ideer der førte til ønsket om kildeskat, de aktører (politikere, embedsmænd, borgere kommuner og arbejdsgivere) der var involveret og de teknologivalg der blev foretaget.

Læs mere om bogen på www.kildeskat.dk, hvor man også kan læse et længere uddrag fra bogen.

Bogen på 424 sider er netop udgivet på forlaget Frydenlund Academic 2025.

Se nærmere på hjemmesiden her: Forlaget Frydenlund Academic

OPDATERING 17/11-25: Hør også podcast på Den2radio. Link her: den2radio // Cheminova 1938-1953. Danmarks største forurener