Kategoriarkiv: Nyt om navne

Ny formand og nyt bestyrelsesmedlem

Ved generalforsamlingen i Hedehusene 26. september 2025 blev historiestuderende ved Aarhus Universitet Morten Aaboe Schelde indvalgt som nyt medlem af bestyrelsen. Ved det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Laila Zwisler valgt som ny formand, Laila har været medlem af selskabet i en årrække. Hun er leder af Teknologihistorie DTU, som har ansvaret for DTU’s historiske samling. Selskabet takker Casper Andersen for en stor indsats som formand i de forgangne år.

Ny leder af Historisk Afdeling på Grundfos

Historiker, ph.d. Kristoffer Jensen bliver ny leder af Historisk Afdeling på Grundfos i Bjerringbro. Kristoffer starter i stillingen 1. oktober 2024. Kristoffer Jensen har tidligere arbejdet mange år på Industrimuseet i Horsens, senest som direktør, og har længe været aktiv i Dansk Teknologihistorisk Selskab. Kristoffer vil samtidig indtræde som bestyrelsesformand for Dansk Motor- og Maskinsamling ved Grenå.

Selskabet ønsker tillykke med ansættelsen.

Jytte Thorndahl går på pension – afskedsreception 28. juni

Jytte i sit es som engageret formidler på Elmuseet i slutningen af 1980’erne. Foto: Energimuseet.

Efter 37 år som markant museumsinspektør på Energimuset går Jytte Thorndahl på pension. Jytte var som ung museumsinspektør på Elmuseet i begyndelsen af 1990’erne med til at stifte Dansk Teknologihistorisk Selskab og har gennem alle årene været medlem. Selskabet takker Jytte for den store indsats indenfor teknologhistorien – og ønsker hende et godt otium. Der er afskedsreception på museet fredag 28. juni 2024.  Kom og glæd Jytte! Tilmelding kræves – se invitation.

:: Invitation – afskedsreception Jytte Thorndahl Energimuseet

Forsvar af doktordisputats om Ford Motor Company A/S

Fredag 3. marts 2023 forsvarer seniorforsker Lars Kjølhede Christensen afhandlingen ”Between Denmark and Detroit Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966” for den filosofiske doktorgrad. Det sker på Københavns Universitet kl. 13.

:: Læs om afhandlingen hos forlaget her

:: Se om mere om begivenheden på Facebook her

Flot hæder til Mogens Rüdiger

Mogens Rüdiger. Foto: AAU.

Lektor, dr.phil. Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet, har modtaget Hartmann-Prisen på 300.000 kr. for sit omfattende forfatterskab om bl.a. energihistorie og virksomhedshistorie.

Mogens har i mange år været et højt værdsat medlem af Dansk Teknologihistorisk Selskab, og vi tøver ikke med at ønske ham stort tillykke med den fornemme pris. Hjerteligt tillykke!

:: Læs mere her: AAU-UPDATE

When China awakens – disputatsforsvar på SDU 2. februar 2018

Ph.d. Morten Pedersen, afdelingsleder på Nordjyllands Historiske Museum, forsvarer 2. februar 2018 fra kl. 11 doktordisputatsen “When China awakens. Dansk multinational virksomhed i Asien før Anden Verdenskrig”. Afhandlingen handler om F.L. Smidths aktiviteter i Siam, Kina, Japan og Indien. (Foto fra FLS’s cementfabrik i Indien, 1922, gengivet efter afhandlingens forside).

:: Se indbydelsen her (pdf)

Ny direktør for Danmarks Tekniske Museum fra 1. januar

Jens BreinegaardEfter 30 år på posten som direktør for museet i Helsingør vinker Jens Breinegaard farvel og går på pension.

Jesper Buris LarsenSom ny direktør er ansat 41-årig Jesper Buris Larsen, der kommer fra en lederstilling i FLSmidth. Han er cand.mag. i samtidshistorie fra SDU i 2001 med speciale i teknologihistorie og har sidefag i statskundskab fra Københavns Universitet.

Dansk Teknologihistorisk Selskab ønsker Jesper Buris Larsen tillykke med stillingen, og takker Jens Breinegaard for mange års godt samarbejde, senest ved årsmødet i maj i år.

Se mere om direktørskiftet i museets pressemeddelelse her (pdf):

:: Ny chef på DTM