Af Morten Aaboe Schelde

I disse tider – med trusler udefra og foldere om nødberedskab i e-Boks – synes Den Kolde Krig og de gamle beredskabsplaner fra dengang mere og mere relevante. Selskabets nye bestyrelsesmedlem Morten Aaboe Schelde, der læser historie ved Aarhus Universitet, har været en tur forbi Rold Skov ved Rebild og set det store anlæg, der også omfatter en koldkrigsudstilling og et kig i maskinmesterfamiliens tidslomme.

Under en 60 meter høj kridtbakke i Rold Skov ligger det – godt gemt! Regeringsanlæg Vestdanmark, der går under akronymet ”REGAN Vest”, og som skulle huse regering, embedsmænd og regent i tilfælde af en atomkrig, altså ca. 350 personer i alt. Ifølge Nordjyske Museers hjemmeside står anlægget i dag ”uberørt og er fuldt møbleret med alt originalt interiør intakt”.

Jeg var på en guidet tur i anlægget, der blev opført i 1960’erne af Forsvarets Bygningstjeneste. Turen varede 1,5 time og var ca. 2 km lang, og undervejs fortalte en meget vidende og engageret guide om anlægget, dets forskellige funktioner og viste os nogle af de forskellige rum og steder. Indgangen til anlægget sker gennem en mindre bunker – gemt et lille stykke inde i skoven. Efter denne første ”sikkerhedspost” kommer man videre til en 300 meter lang forbindelsestunnel, der vidner om, hvor gennemtænkt anlægget er. Der er en smule stigning (ca. 1%), og i tunnelens buede arkitektur er der ”riller”. Både stigningen og rillerne var til for at sænke den potentielle trykbølges fart. Og før forbindelsesgangen ses da også en blind tunnelføring, med hvilken trykbølgen kunne føres den ”forkerte” vej og dermed absorberes i kalken. Efter forbindelsestunnelen kommer man til anden ”sikkerhedssluse” og maskinmesterrummet. Videre føres man til centraltunnelen, der går igennem anlæggets to ringsystemer. Begge ringe er i to etager, og Ring I indeholder alle arbejdsfunktioner, mens Ring II består af værelser, cafeteria og opholdsrum. Ring I var spækket med teknologihistorie – lige fra generatorer og atomare filtersystemer til telefoni, fax, højtaleranlæg og rørpostsystemer.

Efter den guidede tur er der mulighed for at opleve museets koldkrigsudstilling i den nye og flotte museumsbygning fra 2023, tegnet af AART architects. I udstillingens introduktionsrum står en model af REGAN Vest i målestoksforhold 1:50, der giver et fint overblik over anlæggets imponerende størrelse. På rummets ydervægge bliver diverse arkivoptagelser projiceret op, f.eks. af Jaltakonferencen i 1945 og af Roosevelt, Churchill og Stalin – og ved siden af videoklippene er små tekster med til at kontekstualisere og introducere til den kolde krig. På væggen mod udstillingsrummet ses et stort projiceret kort af verdensordenen, som den var under den kolde krig, herunder statistik over de forskellige magters atomvåbenbeholdninger.

Fortsætter man ind i udstillingsrummet, møder man en kopi (i tro størrelse) af den russiske Tsarbombe – et surrealistisk og skræmmende syn! Og på væggen til højre for denne ses en større interaktiv planche, hvor man kan læse om forskellige aspekter af nukleare våben, f.eks. viser en visualisering de forskellige atombombesprængninger og sætter dermed disse i forhold til hinanden. Her kan man se, hvor stor brintbomben Tsarbombe (1961) var i forhold til bomberne over Nagasaki og Hiroshima (1945). Selve planchens layout er af en meget fængende og visuelt spændende karakter.

Under planchen er forskellige genstande udstillet, f.eks. måleudstyr, pjecer samt tegneserier og andet popkultur relateret til atomalderen. Der er også udstillet skræmmende og autentiske genstande såsom sammensmeltet porcelæn og tagsten, der er udlånt af Hiroshima Peace Memorial Museum.

I samme udstillingssektion ses også et brugerengagerende element i form af et “Nukemap”. Man vælger en bestemt destination, f.eks. Aarhus, og herefter viser kortet, hvordan en atombombe ville påvirke området. Ved siden af udstillingen findes også en lille biograf, hvor seks forskellige film fra Filmcentralen vises, f.eks. Radioaktivet nedfald (1961 og Unge taler om atomkrig (1965).

En skræmmende effekt, der gennemsyrer hele udstillingen, er et soundscape bestående af en nedtælling efterfulgt af et stort brag samt et efterfølgende lysglimt. Dette skal ”efterligne” detonationen af en atombombe – og trods visheden om, at lydeffekterne gentager sig, fik jeg kuldegysninger hver gang. Og i en senere sektion, der skal forestille en dagligstue fra omkring 1960’erne, vises også et klip fra en atomprøvesprængning, og det omtalte soundscape fortsætter. Her – efterfulgt af en ildkugle og en paddehattesky på væggen.

I resten af udstillingen belyses de politiske aspekter i form af protestbevægelsen mod atomkraft. Ved en jukebox og en lyttepost kan man lytte til forskellige protestsange samt til interviews af kendte danskere, der udtaler sig om atomkraft. I en anden sektion stilles der skarpt på det store civilforsvar, herunder organisationsstrukturer, funktioner, opgaver samt udstyr.

I udstillingens sidste rum er der lagt op til brugerengagement, f.eks. kan man prøve at kode en besked og sende denne videre med et rørpostsystem svarende til det, der findes i bunkeranlægget. Man kan også prøve et par spil, hvoraf et handler om at kontrollere iltsystemerne i REGAN Vest. Spillet virker dog en smule simplificeret og useriøst i forhold til emnets alvor og kan meget vel undlades i udstillingen.

Alt i alt er der tale om en spændende – og på samme tid skræmmende udstilling, der – grundet de rette virkemidler – giver den besøgende kuldegysninger. Sidste punkt på turen er maskinmesterboligen på Røde Møllevej, ca. 100 meter før museumsbygningen. Her kan man se maskinmesterfamiliens bolig, som den så ud i året 1980. Rundt i de forskellige rum er der skærme, på hvilke skuespillere agerer de forskellige familiemedlemmer.

I sin helhed må REGAN Vest anlægget sammen med koldkrigsudstillingen og maskinmesterboligen siges at være et besøg værd. Det er et sted, hvor kulturen – i form af koldkrigshistorien og bunkeranlægget – flettes sammen med naturen som følge af anlæggets smukke beliggenhed i Rold Skov nær Rebild Bakker. Samtidig spiller koldkrigshistorien også stærkt sammen med teknologihistorien.

Billetprisen er dog ret høj (295 kroner), og selve bunkeren og museets beliggenhed kræver god planlægning, hvad angår transport til og fra stedet. Det er f.eks. muligt at tage en bus fra Støvring eller Skørping, hvorefter man skal gå ca. 1,5 km fra busstoppestedet til museet. Trods dette er REGAN Vest en dagsudflugt værd.

Anmeldelsen er publiceret 4. november 2025. Fotos: Morten Aaboe Schelde. De kan frit anvendes med kildeangivelse..