På et 7 hektar stort naturskønt område ned til Flensborg Fjord findes i Iller på halvøen Broager Cathrinesminde Teglværk, der er Museum Sønderjyllands afdeling for dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie. I 2007 udnævnte Kulturarvsstyrelsen teglværket til et af de 25 nationale industriminder.
Cathrinesminde er et særdeles dynamisk museum og en kulturinstitution med alsidige aktiviteter i lokalområdet.
Den faste udstilling illustrerer teglproduktion gennem århundreder og teglsten fra forskellige tider og steder. Foruden den store ringovn på knap 500 m2 er der tørrelader – de to største er 104 meter – lergrave, en gammeldags æltemølle, tipvogne, det store teglværksmaskineri med blander, valseværk og strengpresse, afskibningsmole, hvortil kommer gamle arbejderboliger med lejligheder indrettet som i 1890’erne, 1930’erne og 1960’erne. Det gamle teglværk rummer dog også meget andet med stor interesse for teknologi- og erhvervshistorie på nationalt plan.
Inden for teknologihistorie markerer Cathrinesminde sig i 2009 på hele tre forskellige områder: en spændende bogudgivelse om Sønderjyllands Højspændingsværk, en flot særudstilling omsøfartshistorie og et seminar om teglproduktion i 1600- og 1700-tallet.
Læs mere om de tre nyheder nedenfor.
Kirsten Hessellund Clausen og Torben A. Vestergaard: Ånden på værket. Virksomhedskultur på Jes Christiansens sønderjyske højspændingsværk. 100 s., 100 kr.
Jes Christiansen var direktør for Sønderjyllands Højspændingsværk i Aabenraa fra 1924 til 1961. Han og hans højspændingsværk sørgede ikke bare for bekvem strømforsyning, men var en af de helt centrale drivkræfter i landsdelens industrielle udvikling. Sønderjylland blev førende med hensyn til elektricitetsforsyning og billigst med elpriser, og det var i sig selv en afgørende fordel for erhvervene. Jes Christiansen selv engagerede sig og alle omkring sig i landsdelens udvikling. Han fik etableret Sønderjyllands Erhvervsråd i 1947 og var formand for det til sin død i 1962.
Jes Christiansen opfattede det som sit nationale arbejde i grænselandet at fremme erhvervslivet og dermed befolkningens levestandard. Med sin kombination af handlekraft og sparsommelighed satte han et stærkt personligt præg på værkets virksomhedskultur. Værkets kultur trådte for alvor i karakter under 2. Verdenskrig og i efterkrigstiden, hvor mangelsituationen på grund af forsyningsproblemer, rationering stillede ekstreme krav til opfindsomhed og problemløsning. Det gav en selvtillid, som medførte, at værkets egne folk konstruerede og byggede en meget stor del af Enstedværkets første blok i 1950’erne.
En kreds af de pensionerede ingeniører fra Sønderjyllands Højspændingsværk havde ofte talt om deres ikke helt almindelige arbejdsplads, når de mødtes. Det var bl.a. Knud Fischer, H.C. Petersen og Gunnar Pedersen. Det var en skam, syntes de, at de mange historier om årene under direktør Jes Christiansen skulle forsvinde med dem. De henvendte sig derfor i 2006 til Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og foreslog et projekt. Det skulle gå ud på at interviewe de medarbejdere, som endnu kunne være primære kilder til ånden på Højspændingsværket i 1950’erne. DONG Energy støttede projektet, så der i løbet af 2007-08 kunne optages interviews og indsamles beretninger. De udskrevne interviews bevares for eftertiden i Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværks industrihistoriske samling.
Der er tidligere udgivet jubilæumsbøger om Sønderjyllands Højspændingsværk i 50-året 1972 og i 75-året 1997, så værkets historie er kendt. Men i denne omgang er indfaldsvinklen den mundtlige historie, anekdoterne og dagligdagens hændelser, som mere direkte illustrerer virksomhedskulturen og innovationsklimaet på Højspændingsværket. Virksomhedskultur og innovationsklima er i høj grad, hvad fortællingerne handlede om, selv om disse ord hører til en senere tid. Sønderjyllands Højspændingsværk var markant i begge henseender.
Bogen, der er forfattet af Kirsten Hessellund Clausen og Torben A. Vestergaard, fortæller om højspændingsværket og dets udbygning i Sønderjylland, om Jes Christiansen, om arbejdslivet på Sønderjyllands Højspændingsværk og om en virksomhedskultur, hvor ledelse og personale drev hinanden fremad i bemærkelsesværdige innovations- og udbygningsprojekter under mottoet ”Det laver vi selv!
Udgivelsen af Ånden på værket er støttet af Dong Energy. Den er på 100 s. og koster 100 kr.
Sømandens verden – Egernsund og Gråsten
Særudstilling fra 29. maj til 21. september 2009
Sommerens særudstilling på Museum Sønderjylland – Cathrinesminde Teglværk er lavet i samarbejde med Maritim-historisk Forening for Egernsund og Gråsten.
Egernsund og omegn har været Sønderjyllands centrum for småskibsfart. Skibsfarten på Flensborg Fjord går langt tilbage med Sønderborg og især Flensborg som de store søfartsbyer. Men i 1700-tallet voksede der en flåde af såkaldte tørvejagter frem i Egernsund og omegn. De var beskæftigede med tørvesejlads til teglværkerne og tegleksport fra teglværkerne. I 1800-tallet blev skibene lidt større, selv om det stadig var skibe til kystfart. Der blev også købt en del fladbundede skibe ind fra Hollands og Tysklands vadehavskyster. Blandt jyske byer havde Egernsund i 1935 en af de største handelsflåder, kun overgået af Århus og Aalborg. Meget af teglfragten var overtaget af lastbiler, men skibene sejlede også med korn og foderstoffer, kalk, cement, træ, brunkul og meget andet
.
En skipper fra Egernsund losser teglsten
i Århus ca. 1910.
Gråsten havde kun en bro indtil 1923, hvor byen fik havn og jernbaneforbindelse til havnen. Det skabte grobund for nye virksomheder og en skibsfart, der især fandt gode muligheder i transport af slagtedyr til Tyskland. Der måtte fra 1931 til 1974 kun indføres slagtedyr til Tyskland ad søvejen. Med eksportstalde i Gråsten og kun halvanden times sejlads til Flensborg blev Gråsten landets største udskibningshavn for slagtedyr.
Fra 1950’erne gik det tilbage for småskibsfarten i hele landet på grund af konkurrencen fra DSB og fra lastbiler. I april 1950 drog en stor del af den danske småskibsflåde i protestsejlads til København mod DSB’s statsstøttede lave priser. Det hjalp kun lidt, selv om mange skippere holdt ud i årtierne derefter. I Egernsund finder man stadig et enkelt rederi, Corral Line. Det er til gengæld globalt førende inden for transport af levende dyr.
I dag er Egernsund kun en skipperby takket være de pensionerede skippere. Mange af dem er medlemmer af Maritim-historisk Forening for Egernsund og Gråsten, og det er deres minder om søfarten, der er fundet frem til udstillingen.
Seminar om Flensborgsten. Teglformater, teglbrug og teglhandel i overgangsperioden renæssance-nyere tid.
Fredag, d. 2. oktober 2009, kl. 11.00-18.00.
Seminaret handler om 1600 og 1700-tallets teglproduktion og -transport og fremvæksten af nye formater, først og fremmest det såkaldte ”flensborgformat”, som man generelt ved for lidt om. Der stilles spørgsmål og søges svar på spørgsmål om den tidlige teglværksindustri og teglhandel. Det gælder bl.a. forholdet mellem renæssancens slots- og godsteglværker, bondeteglværker og ad-hoc-teglovnene. Til diskussion er også, hvorvidt ”flensborgformatet” opstod lokalt ved Flensborg Fjord – eller om der var tale om en generel overgang til mindre formater, evt. efter hollandsk forbillede. Endelig belyses det, hvordan bevarede bygninger og arkæologiske fund kan bidrage til at belyse formathistorien.
Programmet kan ses her:
Tekst: Pressemeddelelse, museets website m.m. / redigeret af Kenn Tarbensen
Fotos: Cathrinesminde Teglværk
Yderligere oplysninger
Cathrinesminde Teglværk
Illerstrandvej 7
6310 Broager.
Åbningstider
30. marts – 30. april:
Kl. 10.00 – 16.00
1. maj – 31. august:
Kl. 10.00 – 17.00
1. september – 26. oktober:
Kl. 10.00 – 16.00
Mandage lukket undtagen i skolernes sommer- og efterårsferie og pinsemandag
27. oktober – 31. marts lukket
Uden for almindelige åbningstider kan museet efter aftale besøges hele året for omvisning.
Se mere på:
:: Cathrinesminde Teglværks website
Baggrund
Teglværket var i funktion fra 1732 til 1968.
De første 148 år var det et bondeteglværk og siden 1837 i familien Hollensens eje. Da sønnerne Mathias og Andreas Hollensen skulle overtage efter deres far i 1880, blev teglværket udskilt fra gården med Andreas Hollensen som ejer. Han gav teglværket navnet Cathrinesminde efter sin mor.
Andreas fik i 1892 tilladelse til at opføre den store ringovn, som blev teglværkets hjørnesten frem til lukningen i 1968. På det tidspunkt var ringovnen utidssvarende, erstattet af såkaldte tunnelovne i de overlevende teglværker. En vigtig industriel epoke var slut.