Efter sommerferien er der kommet både læreplan og vejledning til det nye fag, Idehistorie, på HTX. Navnet kan være lidt misvisende, da faget kommer til at stå på tre ben: Idehistorie, Teknologihistorie og Almen historie. Næsten alle lærere skal efteruddannes for at have undervisningskompetence til faget, og det første hold starter på efteruddannelsen, som er etårig, på Aarhus Universitet her i efteråret. Da faget som udgangspunkt skal ligge i 2. og 3. g., starter det på de fleste gymnasier op i efteråret 2018.