Månedsarkiv: februar 2021

Mange flere kilder online

Ingeniørernes Danmarkshistorie har udvidet igen, så nu kan man finde endnu flere historiske tekniske tidsskrifter på www.ing.dk/danmarkshistorie. Samtidig har Videnskabernes Selskab digitaliseret alle deres bøger på http://publ.royalacademy.dk/?lang=da. Og alle de trykte bind af Erhvervshistorisk Årbog (1949-2011) er kommet online på Slægtsforskernes Bibliotek her Slægtsforskernes Bibliotek katalog (dis-danmark.dk)

Og i løbet af foråret barsler DTU Bibliotek med en ny hjemmeside, hvor der vil blive adgang til i første omgang ca. 400 digitaliserede bøger fra før 1920 og langt flere på sigt. Mere herom følger. Siden introduceres i øvrigt for htx-lærere på FIP den 11. februar.

Årsmøde i Horsens 24. september 2021

Dansk Teknologihistorisk Selskab er ved at planlægge årsmødeseminaret i september. Arbejdstitlen er “Overvågning og kontrol i teknologisk perspektiv – i fængsler, virksomheder og privatlivet”. Meget mere info derom følger i de kommende måneder. Det finder sted i Horsens fredag den 24. september 2021. Sæt allerede kryds i kalenderen nu.

Nyt nummer af Erhvervshistorisk Årbog – og nye bidrag søges

Lige op til jul udkom Erhvervshistorisk Årbog med et temanummer om erhverv og den lille by. Læs bl.a. om kalkudvinding i Faxe-området, håndværksmestre i Ringkøbing og B&O i Struer i nummeret, der som altid er gratis online.

:: Læs det her (eksternt link)

Bidrag til kommende nummer bedes sendt til redaktøren pr. mail senest 15. marts.

:: Læs om bidrag her (eksternt link)