Månedsarkiv: november 2012

Invitation til bogpræsentation på Cathrinesminde Teglværk

Sønderborg var der fra 1947 til 1978 fire skibsværfter på den samme grund på havnen. Historien oprulles nu i en ny bog af søfartsjournalistenBent Mikkelsen.

Bogen præsenteres torsdag 29. november 2012 kl. 14 på Cathrinesminde.

Læs mere om bogen i invitationen på Maritim-historisk Forening for Egernsund og Gråstens website.
(22/11-12)
:: Se invitationen her

Museumsplanerne i Herning

Et stort, nyt formidlingscenter åbnes i 2015 hos Textilforum i Vestergade og samtidig bevares den gamle museumsbygning og Frilandsmuseet i Museumsgade.

Det er resultatet af flere års heftig diskussion i den midtjyske hovedstad. Planen er netop godkendt af politikerne.

For 2 år siden var én af gavlene ved at falde samme på Danmarks næstældste frilandsmuseum, men takket være stort arbejde fra frivillige blev den og meget andet reddet, og netop den indsats har uden tvivl bidraget til beslutningen i Herning (22/11-12).
:: Se nærmere på AOH her

Fornem filmpris til Brede Værk

På den internationale kortfilmfestival FilmLabFestival er der som en nyskabelse i år filmpriser til museumsfilm i to kategorier. MusIL Awards uddeles til bedste film inden for bl.a. videnskabs- og industrihistorie.

Danmark er her straks i front, idet prisen går til Brede Værks film A day at the factory. Prisen uddeles 24. november 2012 i Brescia i Italien. Museumsinspektør Lars K. Christensen, Nationalmuseet,  modtager prisen på Brede Værks vegne. (21/11-12)

:: Se mere om den nye filmpris på festivalens website


Det er Brede Værks interaktive film, der består af 48 sekvenser á 1-2 minutter, der kan ses i vilkårlig rækkefølge i udstillingen (og via billetten efterfølgende hjemme), der er klippet sammen i en kortfilm på ca. 10 minutter. Den kan ses på YouTube:

:: Se den prisbelønnede film her

Sporvognshistorie på Strøget i Aarhus

Foto: Webmaster.

Gamle sporvogne er ikke kun for entusiaster, men for alle. En af de sporvogne, der har kørt i Aarhus blev 8. – 11. november 2012  udstillet midt på Strøget. Den blev et stort tilløbsstykke, og mange forbipasserende tog sig tid til en tur indenfor. Flere billeder, taget af hhv. Per Ryolf og Ole Ryolf, findes på Flickr. Aarhus Stadsarkiv har ældre sporvognsbilleder på deres Facebookprofil. Tag et kig via disse links. (16/11-12)
:: Se Ole Ryolfs billeder på Flickr her
:: Se Per Ryolfs billeder på Flickr her
:: Se Aarhus Stadsarkivs historiske fotos på Facebook her

Juleessay 2012 

Dansk Teknologihistorisk Selskab ønsker alle vores medlemmer en rigtig Glædelig Jul. Traditionen tro byder vi på et juleessay, der i år ikke er helt så juleagtigt som tidligere år, men ret tankevækkende læsning,

Selskabets formand, Michael F. Wagner, har nemlig skrevet en introduktion til den nu afdøde amerikanske teknologihistoriker  
David F. Noble
, og genopfrisker et interview fra 1983 medmaskinstormeren. (16/11-12)

 Læs juleessay 2012 her
:: Se også tidligere juleessays under Teknologihistorier her