Månedsarkiv: februar 2023

Selskabets årsmøde afholdes 29. september 2023 hos Grundfos i Bjerringbro

Under temaet ”PUMPEN OG KLODEN – om teknologiens lokale rødder og globale udfordringer” tager vi livtag med spørgsmål som, hvordan lokale opfindelser bliver svar på globale udfordringer og omvendt? Hvilke historier gemmer sig i de fysiske genstande, i de teknologiske systemer og i det samfund, der i stigende grad sætter rammen for, hvad der er de gode teknologiske løsninger?

Programmet for årsmødet, der både byder på spændende foredrag og rundvisninger, er på trapperne – så sæt kryds i kalenderen allerede nu! Arrangementet er gratis for selskabets medlemmer og der sluttes som sædvanlig med generalforsamling og middag.

Forsvar af doktordisputats om Ford Motor Company A/S

Fredag 3. marts 2023 forsvarer seniorforsker Lars Kjølhede Christensen afhandlingen ”Between Denmark and Detroit Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966” for den filosofiske doktorgrad. Det sker på Københavns Universitet kl. 13.

:: Læs om afhandlingen hos forlaget her

:: Se om mere om begivenheden på Facebook her

Forårsprogrammet 2023 i HITEK

Radiopionerer Valdemar Poulsen og P.O. Pedersen på forsøgsstationen på radiomarken i Lyngby. © Foto: Teknologihistorie DTU.

HITEK er i fuld gang med forårsprogrammet 2023. Forude står spændende foredrag om Kappel Propelleren, VKR, holdninger til atomkraft og den tidlige radiofoni. Desuden er der besøg på Designmuseum Danmark og på Teknisk Museum i Helsingør.

Medlemmer af Dansk Teknologihistorisk Selskab kan kontakte Laila Zwisler for deltagelse (kontaktinfo på bestyrelseslisten).

:: Se programmet her (pdf)