Henry Nielsen, Kristian H. Nielsen, Keld Nielsen og Hans Siggaard Jensen: Forandringens vinde. Nye teknologihistorier. Praxis – Nyt Teknisk Forlag. København 2015. 375 sider.
Anmeldt af Louise Karlskov Skyggebjerg, ph.d., souschef/museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum og bestyrelsesmedlem i Dansk Teknologihistorisk Selskab
Forfatterne til ”Forandringens vinde” er med en enkelt undtagelse gengangere fra ”Skruen uden ende”, der udkom første gang i 1990 og siden er kommet i flere nye udgaver. Jeg har læst den bog med stor fornøjelse og ofte anbefalet den til andre, og det var derfor med meget høje forventninger, at jeg gik i gang med ”Forandringens vinde – nye teknologihistorier”.
Bogen består foruden en indledning af 9 teknologihistorier fordelt på tre temaer: energiteknologi, kommunikations- og informationsteknologi samt militær teknologi. Emnerne for de enkelte kapitler er atomkraft, vindmøller, radio, it og Camp Century, dvs. en historie om et amerikansk eksperiment med at bygge en by på den grønlandske indlandsis. De fleste af historierne bygger på engelsk/amerikansk litteratur, men der er dog også kapitler med en primært dansk vinkel byggende på forfatternes egen forskning.
Personligt blev jeg mest fænget af de to historier om radio og Camp Century, der begge er rigtigt velskrevne bidrag. Sidstnævnte fængede ikke mindst, fordi det er en elementært spændende historie om, hvordan man for kun godt 50 år siden drømte om at køre konstant rundt med atombevæbnede mellemdistanceraketter på et kæmpe net af jernbaner under den grønlandske indlandsis. Den historie illustrerer på pragtfuld vis, hvordan den enorme tro på ny teknologi, som var så fremherskende i diskursen omkring år 1900, levede videre i efterkrigstidens tro på atomkraften på en måde, der i dag virker helt fremmed for folk som jeg, der er vokset op med nej tak til både atomvåben og atomenergi på dansk territorium som noget helt selvfølgeligt. For nogle år siden oplevede jeg historikeren Søren Hein Rasmussens foredrag i Teknologihistorisk Selskab om glade atomer, hvor han bl.a. fremviste smukke damer i atomsky-inspirerede badedragter, og Camp Century historien bidrager med endnu en vinkel på denne tankevækkende historie om atomkraften som en vidunderlig ny teknologi.
Hvor Camp Century kapitlet er holdt i den rent begivenhedshistoriske stil, sætter afrundingen i kapitlet om radio fokus på nogle teknologihistoriske pointer, man kan finde i historien, f.eks. at en ny, slagkraftig teknologi kan opstå, uden at nogen opfinder noget nyt (s.170). Det fungerer rigtig godt. Et andet positivt element ved den historie er, at den amerikansk/britiske historie, som kapitlet primært fokuserer på, omkranses af lidt om den danske udvikling på området. Flere andre kapitler bruger også de konkrete historier til at fremhæve mere generelle teknologihistoriske pointer, f.eks. introduceres begrebet om teknologiske spor i kapitlet om det danske vindmølleeventyr på glimrende vis, men det er ikke i alle kapitlerne, at det lykkes lige godt, og de teknologihistoriske pointer kommer enkelte steder til at virke lidt påklistrede.
I kapitlet om, hvordan it ”tog land” i Danmark og i skolen er vi vidt omkring, lige fra vikingeskibe over centrifuger til skolernes it-brug. En pointe i kapitlet er, at udviklingen af it er helt anderledes end udviklingen af landbruget, men argumentationen er ret løs og ustruktureret, og dermed bliver sammenligningen svær at følge. Kapitlet har – ligesom de øvrige it-historier i bogen – en tendens til namedropping, hvor jeg havde foretrukket, at der blev gået mere i dybden med dele af historien. Der er masser af interessant stof i kapitlet, bl.a. pointen om at meget it i det danske skolevæsen ikke nødvendigvis er lig med, at vi er gode til at få noget ud af investeringen, men man savner redaktørens hånd både struktur- og niveaumæssigt. At formidlingsniveauet svinger er generelt for bogen, og der er især i nogle af bogens kapitler sjusket med korrekturen.
I bogens indledning hævdes det, at den bedste måde at bekæmpe afmagtsfølelse over for ny teknologi er at studere, hvordan bestemte teknologier er blevet opfundet, udviklet, markedsført og benyttet af mennesker. Bogens forfattere vil altså præsentere ”en række teknologihistorier, der efter vores mening ikke bare er spændende læsning, men også er god medicin mod afmagtsfølelse og afstandtagen til teknologien!” (s.8). Hvor forfatterne ser denne afmagtsfølelse, som bogen altså skal kurere, udfolde sig mere specifikt, ved jeg ikke. Jeg har svært ved at genkende de potentielle læsere af ”Forandringens vinde” som en flok teknologiforskrækkede danskere. I det hele taget synes jeg efter endt læsning af bogen, at målgruppen står lidt hen i det uvisse. Forlaget kalder sig ”Danmarks førende formidler af teknisk og naturvidenskabelig undervisningslitteratur på de videregående uddannelser” (http://ef.praxis.dk/Om-Forlaget/NTF-Redaktion.aspx), så man må gå ud fra, at der til en vis grad er tænkt på undervisningssektoren, men da formidlingsniveauet som nævnt er svingende, vil det i givet fald være forskellige undervisningsniveauer, de enkelte kapitler henvender sig til.
Teknologihistorisk bekender forfatterne sig i forordet til kontekstualismen, der for alvor blev moderne i Danmark i 1980’erne. I praksis er bogen nærmere et eksempel på eksternalistisk historieskrivning, der fokuserer på f.eks. sociale, økonomiske og politiske forhold uden for alvor at gå i clinch med den tekniske side af sagen. De forandringens vinde, der er blæst hen over teknologihistorien siden 1980’erne i form af trends, der sætter fokus på brugere (se f.eks. antologien ”How Users Matter” fra 2003), teknologi i brug (se f.eks. David Edgertons ”The Shock of the Old” fra 2006) og sidst men ikke mindst, den materielle vending, der fokuserer på materialitet (se f.eks. antologien ”Materialiseringer” fra 2009), har været vindpust, som ikke nævneværdigt har påvirket bogen ”Forandringens vinde”. Den beskæftiger sig primært med det, man kan kalde teknologihistoriens ”usual suspects”, og har et traditionelt fokus på innovation.
Som nævnt er bogen opdelt i tre dele om henholdsvis energi, IKT og militær teknologi, hvor sidstnævnte del vil ”kaste nyt lys over et par projekter, som offentligheden indtil fornylig har betragtet som forholdsvis civile, men som nu fremstår som primært militære projekter” (s.12). Det er rigtig interessant at studere sammenhængene mellem det militære og den civile teknologiske udvikling nærmere, ikke mindst fordi området er ret mytepræget, men det er ærgerligt, at bogen ikke går linen længere ud på det punkt. Man kan f.eks., som David Edgerton gør det i ”The Shock of the Old”, hævde, at også radioen primært er en militær teknologi, men den pointe trækkes ikke tydeligt frem i bogen. I det hele taget kunne der have været arbejdet meget mere med krydsreferencer på tværs af kapitlerne og/eller en opsamling til sidst, der kunne have givet bogen et mere sammenhængende præg. Som den er, stritter den i mange retninger.
Alt i alt var jeg især i dele af bogen udmærket underholdt, men de høje forventninger, som jeg gik ind til læsningen med, blev desværre ikke indfriet. Det er så meget desto mere ærgerligt, fordi jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at relativt små forandringer ville have løftet bogen væsentligt. Der er ingen tvivl om, at bogen er skrevet af fire særdeles kompetente herrer, og at teknologihistorien er fuld af spændende stof, der trænger til at blive formidlet på netop den måde, som bogen lægger op til, nemlig som kompetent populærvidenskabelig formidling, inkl. forslag til videre læsning.
Anmeldelse publiceret på teknologihistorie.dk 29. januar 2015.