Kategoriarkiv: Arrangementer

Nyt spændende forårsprogram fra HITEK

HITEK byder traditionen på en bred vifte af spændende foredrag og museumsbesøg i hovedstadsområdet. Formanden for Dansk Teknologihistorisk Selskab, Louise K. Skyggebjerg, fortæller f.eks. 5. april om Den store nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888, men der er meget andet på programmet. Første foredrag er allerede 16. januar og det handler om Hedeselskabet. Medlemmer af Dansk Teknologihistorisk Selskab kan kontakte Laila Zwisler vedrørende deltagelse i arrangementerne.

Se programmet her (pdf): HITEK forår 2018

Ny bog om industri – invitation til medlemmerne

Dansk Teknologihistorisk Selskabs formand, Louise K. Skyggebjerg, har skrevet et bind i den nye serie 100danmarkshistorier.

Bogen hedder Industri på udstilling og tager udgangspunkt i Den store nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888.

I anledning af udgivelsen inviterer Teknologihistorie DTU i Lyngby til reception torsdag 7. december 2017 kl. 14.30-16.00.

:: Se mere om bogen her

:: Se mere om receptionen her (pdf): Invitation_DTU_7_december_2017

When China awakens – disputatsforsvar på SDU 2. februar 2018

Ph.d. Morten Pedersen, afdelingsleder på Nordjyllands Historiske Museum, forsvarer 2. februar 2018 fra kl. 11 doktordisputatsen “When China awakens. Dansk multinational virksomhed i Asien før Anden Verdenskrig”. Afhandlingen handler om F.L. Smidths aktiviteter i Siam, Kina, Japan og Indien. (Foto fra FLS’s cementfabrik i Indien, 1922, gengivet efter afhandlingens forside).

:: Se indbydelsen her (pdf)

ERIH-konference i København og Frederiksværk 20. – 22. september 2017

ERIH (European Route of Industrial History) holder konference i København og Frederiksværk fra den 20. til den 22. september 2017. Emnet er Industrial Tourism. Industrimuseet Frederiksværk er sammen med tyske kolleger vært for konferencen, der finder sted på Arbejdermuseet i København og i Gjethuset i Frederiksværk.

Se program m.m. her: http://www.erih.net/fileadmin/Mediendatenbank/Aktuelles/ERIH_Annual_Conference_2017_Programme.pdf

Radiobegivenheder i Den Gamle By i Aarhus i september

I de tre første weekender i september inviterer Den Gamle By i Aarhus til et nostalgisk tilbageblik til den analoge tidsalder. Der er udstilling og foredrag om alskens emner.

Samtidig åbner museet i 1974-kvarteret i et loftrum en radioamatørs værksted.

Se program og pressemeddelelse her:

Flyer_Fra_apparater_til_apps_A5

Pressemeddelelse_Fra apparater til apps_og _radioamatør

BLIKFANG: Udstilling, foredrag og rundvisning på Danmarks Industrimuseum

Udstillingen “Blikfang” på Industrimuseet i Horsens, der varer frem til 22. oktober, viser et bredt udvalg af de smukkeste, karakteristiske og mest udbredte emaljeskilte fremstillet i årene fra 1893 til 1993.

Forfatteren til bogen af samme navn, John Juhler Hansen, holder tre lørdage i udstillingsperioden foredrag på Industrimuseet om emaljeskiltenes historie. Foredraget starter kl. 14.00 på følgende dage: Lørdag den 22. juli, lørdag den 12. august og lørdag den 30. september 2017. Der er efterfølgende rundvisninger i udstillingen.

:: Link til Danmarks Industrimuseums omtale