Selskabets bestyrelsesmedlem og kasserer Henrik Knudsen er fra 15. august ansat som arkivar ogseniorforsker ved Erhvervsarkivet. Selskabet ønsker Henrik, der her ses foran National Archives i Washington DC, tillykke med ansættelsen.
Kategoriarkiv: Nyt om navne
Ny adjungeret professor på CBS udnævnt
Professor Per Boje, SDU, er udnævnt til adjungeret professor i innovation og entrepreneurskab ved Center for Virksomhedshistorie, CBS.
Der er tiltrædelsesforelæsning og reception torsdag den 23. maj kl.14-16.
Per Boje har gennem mange år været medlem af selskabet, og vi ønsker tillykke med udnævnelsen. (9/5-13)
Ny chef for Jernbanemuseet
DSB har udnævnt den 51-årige ph.d. i teknologihistorie Henrik Harnow til ny leder af Danmarks Jernbanemuseum.
Henrik Harnow afløser den mange-årige chef Poul Thestrup, der er gået på pension. (14/8-12)
Ny formand for selskabet
Dansk Teknologihistorisk Selskab har fået ny formand. Lektor, dr. phil. Michael F. Wagner, Aalborg Universitet, der er mangeårigt medlem af selskabet, har afløst Frank Allan Rasmussen på posten. Se mere fra selskabets seneste bestyrelsesmøde her. (29/3-12)
:: Se Nyt fra bestyrelsen
Selskabets formand fylder 60 år
Museumsleder Frank Allan Rasmussen fylder rundt i begyndelsen af juli.
Der er reception på Industrimuseet Frederiks Værk 30. juni 2011 kl. 16-18.
Alle er hjerteligt velkomne.
Selskabet kipper med flaget og ønsker stort tillykke med dagen. (26/6-11)
Ny sekretær for Industripuljen
Ved Håndværks- og Industrilpuljens møde i Aarhus 2. maj 2011 blev museumsinspektør Kristoffer Jensen valgt til puljens nye sekretær fra nytår 2012.
Kristoffer efterfølger museumsinspektør Flemming Steen Nielsen fra Mediemuseet.
(27/5-11)
Afskedsreception i Helsingør
Torsdag 24. februar 2011, kl. 14 afholdes afskedsreception på Danmarks Tekniske Museum. Souschef Louise Skyggebjerg drager som tidligere nævnt efter seks begivenhedsrige år videre og bliver ny direktør for Arbejdermuseet. (12/2-11)
Ny museumsdirektør for Arbejdermuseet
Louise Skyggebjerg kører videre… Souschefen ved Danmarks Tekniske Museum tiltræder 1. marts 2011 stillingen som ny direktør for Arbejdermuseet. Louise er bestyrelsesmedlem i Dansk Teknologihistorisk Selskab, og vi ønsker hende held og lykke med de nye arbejdsopgaver.(28/12-10)
25 års jubilæum i Helsingør
På Danmarks Tekniske Museum har direktør Jens Breinegaard 25 års jubilæum.
Der er Åbent Hus 22. marts fra kl. 14-17, bl.a. med mad, der er lavet på en Ballerup Mastermixer. Medlemmer af Dansk Teknologihistorisk Selskaber hermed inviteret! (11/3-10)
Se invitationen her
Ny formand for Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer
Formanden for Dansk Teknologihistorisk Selskab, museumsleder Frank Allan Rasmussen fra Industrimuseet Frederiks Værk, er 17. april blevet valgt til ny formand for Selskabet for Bevaring af Industrimiljøer. (22/4-09)
:: Se mere om selskabet her