Kategoriarkiv: Udstillinger

Flot ny automobilforhandler – og værksted åbnet i Den Gamle By

Facaden mod gaden.

Bilværkstedet i baggårdens nabobygning.

Cykelværkstedet i baggårdens nabobygning. Fotos: Kenn Tarbensen.

Stor nyhed i Den Gamle By

Den Gamle By i Aarhus har åbnet en flot ny automobilforretning i 1927-kvarteret.

Forretningen ligger mellem bindingsværkshusene, og fremtræder netop som en ny bygning i kvarteret. Den er en kopi af en bilforretning i Hillerød i 1927.

I forretningsvinduet ses tre nye biler til salg, og i bagbygningerne er der værksteder, også til cykel- og motorcykelreparationer.

Automobilforretningen og -værkstedet giver et fint indblik i bilismens barndom, herunder automobilforretningerne inde i byen – og ikke ude ved indfaldsvejene.

Der er anvendt fine digitale tiltag, f.eks. kan man dreje på bilens håndsving og i forruden se en kort film om arbejdet i værkstedet.

Nyskabelsen har været en del år undervejs.

Se tidligere omtale her i Århus Stiftstidende:

Læs artiklen her

Dansk Teknologihistorisk Selskab ønsker Den Gamle By tillykke med det fine resultat.

 

BLIKFANG: Udstilling, foredrag og rundvisning på Danmarks Industrimuseum

Udstillingen “Blikfang” på Industrimuseet i Horsens, der varer frem til 22. oktober, viser et bredt udvalg af de smukkeste, karakteristiske og mest udbredte emaljeskilte fremstillet i årene fra 1893 til 1993.

Forfatteren til bogen af samme navn, John Juhler Hansen, holder tre lørdage i udstillingsperioden foredrag på Industrimuseet om emaljeskiltenes historie. Foredraget starter kl. 14.00 på følgende dage: Lørdag den 22. juli, lørdag den 12. august og lørdag den 30. september 2017. Der er efterfølgende rundvisninger i udstillingen.

:: Link til Danmarks Industrimuseums omtale

 

Udsigt til høj sol og masser af maskinstøj

For dem, der nyder larmen af gamle motorer, er der masser af muligheder i den kommende tid. Allerede lørdag den 29. april holder Dansk Motor- og Maskinsamling motortræf i Grenå. Og i pinsen er der hele to veterantræf i det nordsjællandske i Pinsen.

:: Dansk Motor- og Maskinsamling 

:: Græsted Veterantræf

:: TimeWinder ved Hundested

Vinduets vidunderlige verden – ny stor udstilling i Søborg

2_til_DTS

VILLUM Window Collection åbner 15. april 2015. Det mangeårige arbejde med vinduets historie hos VKR har nu resulteret i en ny og flot udstilling med over 300 vinduer fra 1600-tallet og frem. Den skønne blanding af teknologihistorie, arkitekturhistorie m.m. kan ses gratis tirsdag og torsdag (10-16) i VKR Holdings gamle hovedsæde i Søborg.

(Opdateret link 23. april 2015)

:: Se nærmere her