Deltagerne i selskabets årsmøde i 2014 vil huske det interessante besøg på det for længst ophørte okkerværk i Løvskal (også pga. de mange myg). Nu har vores rundviser, fhv. naturvejleder Johannes Rasmussen, skrevet om okkerværkets historie i det nye nummer af Erhvervshistorisk Årbog, der udgives af Rigsarkivet.
Årbogen rummer også bidrag af Benjamin Asmussen om netværk blandt erhvervsfolk i 1700-tallet, og af Mette Tapdrup Mortensen om fremkomsten af byggemarkeder.
Som hidtil er årbogens artikler gratis og frit tilgængelige online.
Se det nye nummer her: Erhvervshistorisk Årbog 2018, 1