Fornem digitalisering af ældre tekniske tidsskrifter

Så er der rigtig godt nyt til teknologihistorien. Fire hæderkronede tidsskrifter fra 1822 til 1941 er kommet online. Det drejer sig om:

Tidsskrift for Naturvidenskaberne (1822-1828), Magazin for Kunstnere og Haandværkere (1826-1834), Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere (1837-1842), og Den tekniske Forenings Tidsskrift (1877-1941).

Digitaliseringen er et resultat af et samarbejde mellem Ingeniøren (ved Erik Lyngsø-Petersen), HITEK, DTU Bibliotek og Teknologihistorie DTU.

Læs dem under “Andre tekniske publikationer” på Ingeniørens website. Her finder du også de tidligere digitaliserede tidsskrifter og bøger.

:: Ing.dk – Ingeniørtidsskrifter m.m.