I 2009-årsskriftet fra Selskabet for Arktitekturhistorie har Caspar Jørgensen fra Kulturarvsstyrelsen lavet en grundig industriarkæologisk undersøgelse af Carlsbergs industrianlæg. (4/11-09)
:: Selskabet for Arkitekturhistorie
Forfatterarkiv: Kenn Tarbensen
Flot appetitvækker fra Danmarks Tekniske Museum
Et nyt katalog på 48 sider med et væld af flotte farveillustrationer
præsenterer Danmarks Tekniske Museums righoldige samlinger.
Kataloget med tekster af Louise Skyggebjerg kan købes ved henvendelse til museet. (4/11-09)
:: Danmark Teknisk Museums website
Ny lille særudstilling på Danmarks Tekniske Museum
75-året for kapflyvningen Mildenhall-Melbourne
I 1934 deltog to danskere, Michael Hansen og Daniel Jensen, i den berømte kapflyvning fra England til Australien. De vandt ikke, men bedriften udløste bl.a. telegrammer fra kongen og statsministeren. Nu markerer museet i Helsingør jubilæet med en lille særudstilling. (2/11-09)
Se pressemeddelelse her
Godt nyt til glasværksinteresserede
Indbydelse til symposium på Malmöhus Slott 27.-28. januar 2010
Nordisk glasfremstilling ca. 1500-1750 er emnet for et symposium i Malmø i januar.
Smålands Museer, Aarhus Universitet og Malmö Museer står bag arrangementet, hvis hovedsigte er at initiere et større fællesnordisk
projekt om nordisk glasfremstilling i perioden.
Forslag til papers kan sendes indtil 30. nov. (29/10-09)
Invitationen kan ses her
Sms-kulturhistorie
Det netop udsendte nummer af Arbejderhistorie (okt. 2009) indeholder bl.a. en spændende artikel om kæde-sms’er som moderne komuunikationsteknologi, der på få år har udviklet sig med stor betydning for unges protestkultur.
Ulrik S. Kohl og Nikolaj Villumsen står bag analysen af ca. 500 kæde-sms’er i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i foråret 2007, men anskuer også det nye fænomen i større sammenhænge. Artiklen er dog ikke spredt på nettet, men kan læses i Arbejderhistorie, der udgives af SFAH. (29/10-09)
:: Se mere om Arbejderhistorie her
Invitation: Industrikultur og oplevelsesøkonomi
International konference i Frederiksværk 5.-6. nov. 2009
Udveksling af erfaringer indenfor omdannelse, bevaring og formidling af industrielle landskaber er på dagsordenen ved en konference i Gjethuset i Frederiksværk torsdag og fredag 5.- 6. november.
Blandt talerne er eksperter fra Ruhr-distriktet i Tyskland, Ironbridge i England og Bergslagen i Sverige.
Deltagelse er gratis – dog kræves tilmelding af hensyn til frokost m.m. (27/10-09)
Invitation til seminar i Ringsted
Fødevareindustri, lokalt og nationalt
Håndværks- og Industripuljen holder fagligt seminar i Historiens Hus i Ringsted tirsdag den 3. november 2009 fra kl. 10, bl.a. med besøg hos Danish Crown, foredrag om sukkerfabrikker og om fødevareindustriens afvikling/udvikling.
Medlemmer af Dansk Teknologihistorisk Selskab er meget velkomne til at deltage. Om program, tilmelding og deltagergebyr kan ses nærmere her. (21/10-09).
:: Se nærmere på Håndværks- og Industripuljens website
Provokerende foredrag i Herning
Ph.d.-stipendiat Kristoffer Jensen fra Industrimuseet i Horsens udfordrer ved et foredrag i Textilforum i Herning tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 19.30 de gængse forestillinger om de langsigtede konsekvenser af tekstilindustriens reaktioner på krisen i 1970’erne. (20/10-09)
:: Se nærmere på Textilforums website
Ny skriftserie fra Nes Jernverksmuseum i Norge
“Et Afsindigheds Værk” – mordet i masovnen
Første udgivelse i Jacob Aall-projektet er udkommet. Den handler om en dramatisk mordsag i 1819, hvor en vanvittig arbejder kastede en 10-årig dreng i højovnen. Gennem retsforhør m.m. gives ikke blot et psykologisk indblik i morderens verden, men også i den patriarkalske arbejderkultur på et jernværk på denne tid.
En spændende og dramatisk jernværkshistorie! (14/10-09)
:: Bogen kan købes via Næs Jernverksmuseums website
TIP: Se mere om Jacob Aall-projektet nedenfor på denne side.
Ny udstilling på Brandts i Odense
Røgreklame og reklamerøg – tobaksreklame gennem 100 år
Host… Tobabsfabrikkernes markedsføring gennem årene er genstand for en ny udstilling på Brandts – Danmarks Mediemuseum i Odense. (11/10-09)