Udtalelse fra bestyrelsen for Dansk Teknologihistorisk Selskab i anledning af Nationalmuseets nedlæggelse af fagområder.
Når museer beskæftiger sig med den nyeste tid er de med til at sætte samtaler i gang på tværs af generationer om de enorme ændringer i hverdagslivet, de har oplevet. Det giver perspektiv på tilværelsen og gør os bedre rustet til – både som individer og samfund – at tackle de udfordringer, vi står med lige nu. Skal det ikke længere være en del af Nationalmuseets virke?
Brede Værk er ikke blot et udstillingssted, men hører til blandt den væsentligste industrikulturarv i Danmark.
Nationalmuseets direktør ynder at bede folk om at tænke vildt, og i forbindelse med den seneste sparerunde har han da også tænkt vilde tanker. Nationalmuseet har nemlig besluttet at nedlægge fagområdet industri- og arbejderkulturhistorie. Det indebærer, at den aktive forskning og kuratering af de industri- og arbejderhistorisk relaterede samlinger og arkiver bortfalder. Samtidig nedlægges “udstillingsstedet” Brede Værk.
Samtidig nedprioriteres fagområdet samtidsdokumentation, et område som museer som Den Gamle By ellers har kæmpe succes med at gøre interessant og relevant for publikum. Den beslutning kan blive katastrofal for fremtidens Nationalmuseum, fordi et fokus på samtiden både giver spændende nyt materiale at udstille og forske i og bidrager med nye perspektiver på eksisterende samlinger ved at supplere dem, udfordre selvfølgeligheder og sætte dem i et nyt lys.
Der var mange besøgende på Brede Værk efter åbningen af den nye udstilling i 2009, men senere er aktiviteter, åbningstider m.m. blevet indskrænket voldsomt med faldende besøgstal til følge.
Men for at vende tilbage til den industrihistoriske udstilling Brede Værk, så virker det jo umiddelbart fornuftigt at nedlægge et udstillingssted, der i 2017 kun kunne tiltrække godt 2.000 besøgende. Men spørgsmålet er, om det rent faktisk er udstillingerne og emnets skyld? Faktum er i hvert fald, at Brede Værk lige siden sin åbning har været ramt af gentagne besparelser, der skar i åbningstiden og den tilknyttede formidling. Det betyder bl.a., at der ikke var gjort spor for at tiltrække folk i efterårsferien, og at børneformidlingen generelt halter.
Når det gælder samlingerne, så kan det lyde ret støvet med industri – og arbejderhistorisk relaterede samlinger. Men bag den støvede titel gemmer der sig kulturhistoriske perler som bl.a. en helt fantastisk samling af arbejdererindringer fra 1950’erne. Og genstandsmæssigt spænder det vidt fra danske industrielle ikoner som Velux-vinduer og ting fra skibsværftet B&W over fabriksfløjter til dampmaskiner, Margretheskåle og en bil produceret på Danmarks første samlebånd.
Det er ikke mere end godt 10 år siden, at Nationalmuseet spillede en nøglerolle og var bannerfører, da Industrikulturens År løb af stablen og satte spor over hele landet. Dengang udgjorde Nationalmuseets samlede ekspertise på området flere personer med en viden opbygget over årtier. Det er katastrofalt, at museet ikke længere vil prioritere at have faglig ekspertise på et område, der betyder så meget for den måde, vi lever på i dag og de problemer, som vi som samfund skal have løst i fremtiden.
I indledningsteksten til udstillingen i Brede står der, at industrialismen ikke kun medførte nye maskiner, men også nye måder at tænke og handle på. Det er vist det, man kan kalde en mild underdrivelse. Den historie, der fortælles i Brede, er nemlig historien om, hvordan vores hverdag har ændret sig umådeligt de seneste par hundrede år med både øget velfærd og klimaproblemer til følge. I praksis kommer udstillingen forbi emner som produktion, energiforsyning, transport, kommunikation, arbejde og fritid, standardisering, hjemmets forandring, globalisering og emballage. Udstillingsstedet har på grund af sin placering på den gamle klædefabrik særlig vægt på tekstilindustrien.
I sin pressemeddelelse skriver Nationalmuseet, at de er i dialog med Danmarks Industrimuseum i Horsens om at videreføre væsentlige dele af udstillingerne fra Brede Værk. Det er glædeligt, at der fortsat er museer i Danmark som Arbejdermuseet, Industrimuseet, Energimuseet, Gasmuseet og Den Gamle By, der tager de sidste 200 års historie alvorligt og prioriterer at formidle historien om det samfund, vi lever i lige nu og her. Det er i hvert fald en historie, som vi i Dansk Teknologihistorisk Selskab har erfaring for skaber stor interesse, når vi underviser, skriver bøger, laver udstillinger, holder foredrag og på andre måder formidler historien om, hvordan det Danmark, vi kender i dag, blev skabt. At Nationalmuseet ikke længere ser det som sin opgave, er vildt.
Det unikke industrielle miljø i Brede kan ikke flyttes.
Der er altså truffet vilde beslutninger på Nationalmuseet. Men spørgsmålet er, om det også er kloge beslutninger? Svaret er entydigt nej. Nationalmuseet svigter vigtig dele af de sidste 200 års hverdagshistorie og dermed meget af det, der har formet det Danmark, vi kender i dag. Det kan vi ikke være tjent med.
Louise Karlskov Skyggebjerg (formand), Henrik Knudsen, Hans Jørn Thorøe, Laila Zwisler, Michael Wagner, Casper Andersen, Per Vingaard Klüver og Kenn Tarbensen.
—-
Henvendelser om udtalelsen bedes rettet til formanden Louise Karlskov Skyggebjerg pr. mail louise.skyggebjerg@fysik.dtu.dk eller på mobil: 21 66 77 47.
Nationalmuseets pressemeddelelse kan læses her: Nationalmuseets pressemedelelse 11. oktober 2018
I foråret 2009 omtalte vi Brede Værk og den nye udstilling baseret på Nationalmuseets pressemeddelelser. Du kan finde omtalen her: Ny stor attraktion lige nord for København
Fotos: Kenn Tarbensen 2010. Kan frit anvendes med kildeangivelse til denne hjemmeside.