AFLYST: Fysiologihistorisk Symposium i Hillerød 14. november

August Krogh i 1926. Wikimedia. Public domain.

I år er det 100 år siden, at August Krogh modtog Nobelprisen i fysiologi/medicin. I den anledning holder Dansk Medicinhistorisk Selskab og Stenoselskabet et symposium på Pharmakon i Hillerød. Se programmet her: http://www.dmhs1917.dk/arrangementer/

Opdatering 26/10: Arrangementet er aflyst. Forsøges gennemført til foråret.

StenoMusen er nu online

Medlemsbladet for Steno Museets Venner rummer artikler om videnskabs- og medicinhistoriske emner – samt nyt fra Science Museerne ved Aarhus Universitet,

Nr. 1 blev udsendt i 1997 og man er nu kommet til nr. 81, der bl.a. rummer en artikel i anledning af elektromagnetismens 200-års jubilæum. Alle udgaver af StenoMusen er nu lagt online på tidsskrift.dk. 

:: Læs dem her 

Flot hæder til Mogens Rüdiger

Mogens Rüdiger. Foto: AAU.

Lektor, dr.phil. Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet, har modtaget Hartmann-Prisen på 300.000 kr. for sit omfattende forfatterskab om bl.a. energihistorie og virksomhedshistorie.

Mogens har i mange år været et højt værdsat medlem af Dansk Teknologihistorisk Selskab, og vi tøver ikke med at ønske ham stort tillykke med den fornemme pris. Hjerteligt tillykke!

:: Læs mere her: AAU-UPDATE

H.C. Ørsteds liv som tegneserie

H.C. Ørsteds liv fortælles første gang som tegneserie.

I 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen udgiver Forlaget Eudor tegneserien “Ørsted – Han satte strøm til verden”, skrevet og tegnet af to af Danmarks førende tegneserieskabere, Ingo Milton og Sussi Bech, i samarbejde med Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space.

Se mere her: :: Forlaget Eudor

 

Spændende ny bog om Radiometers historie

Der er netop udkommet en ny bog om virksomheden Radiometer, der begyndte som producent af måleinstrumenter til radioindustrien og derefter skiftede fokus til først elektrokemiske måleapparater til væskeanalyser og siden til kliniske apparater til blodgasanalyse.

Bogen er skrevet af Hasse Lundgaard Andersen.

:: Se nærmere hos forlaget her

:: Læs Louise K. Skyggebjergs anmeldelse på Historieonline her

 

Udstilling: Ørsted på ny – skønheden i naturen. OPDATERET

Mindeplade for opdagelsen. Teknologihistorie DTU.

I anledning af 200-året for opdagelsen af elektromagnetisme åbner en udstilling om naturvidenskabsmanden og kulturpersonligheden H.C. Ørsted i Rundetårn. Med originale genstande, hands-on eksperimenter og meget mere viser udstillingen, hvordan elektromagnetismen blev en del af en rivende videnskabelig og teknisk udvikling.

Udstillingen kan ses i Rundetårn  fra 1. juli til den 25. september 2020. Herefter rejser udstillingen til Syddansk Universitet og Stenomuseet.

Det er Selskabet for Naturlærens Udbredelse, der står bag. Se nærmere på selskabets hjemmeside her: :: Naturlæren.dk/

OPDATERING 18/8-2020:

Bemærk SNU særdeles aktive Facebook-side: Facebook og flot anmeldelse af udstillingen i Uniavisen her: Uniavisen