Serien 100 danmarkshistorier blomstrer lige nu med teknologihistorie

De seneste tre bind af den anmelderroste serie 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag rummer på forskellig vis teknologihistoriske vinklinger. Kenn Tarbensens bog Fisk til folket fx om emballage og dybfrost, Mogens Rüdigers bog Oliekrisen fx om kul og vindmøller, og Bo Poulsens bog Stormflod om fx kystsikring.

Klik ind på bøgerne på forlagets hjemmeside og læs mere om dem, hvor der også er smagsprøver og links til presseomtaler. Se her :: Serien 100 danmarkshistorier

Det vil også være muligt at se bøgerne ved vores årsmøde 20. september 2019 på Aarhus Universitet.

Rapport fra Tensions of Europes konference i Luxembourg

Ph.d.-stipendiat Aske Hennelund Nielsen, SDU, deltog i Tensions of Europes konference på Luxembourgs Universitet i juni.

Til Dansk Teknologihistorisk Selskabs website har han skrevet en rapport om konferencen, der havde titlen Decording Europe. Technological Pasts in the Digital Age. Vi takker – og iler med at bringe den.

:: Læs konferencerapporten her

 

Radio-arrangementer i Den Gamle By i september 2019

Herofon fra Hede Nielsens fabrik i Horsens. Foto: Den Gamle By.

Radiolauget i Den Gamle By holder over tre weekender i september 2019 udstillinger og foredrag om B&O og den øvrige radio- og tv-branches historie.

Se det spændende program på museets hjemmeside.

:: Den Gamle Bys website

Her er også en printvenlig version af programmet (pdf):

Verdenssuccessen Bang og Olufsen og den danske radioproduktion_udstilling og foredrag

 

Ny udgave af Erhvervshistorisk Årbog er publiceret

Sommerudgaven af Erhvervshistorisk Årbog er netop publiceret. På det teknologihistoriske område er der bl.a. en spændende artikel om udviklingen på Morsø Jernstøberi i efterkrigsårene, og i en artikel om brand- og ambulancetjenesten i hovedstadsområdet efter 1850 indgår teknologiudviklingen også som et element.

Årbogen er et gratis digitalt tidsskrift.

:: Se det nye nummer her

 

Årsmøde på Aarhus Universitet fredag 20. september 2019

Oversvømmelse i Nykøbing Mors i december 1895. Fotograf: Christian Pedersen / Museum Mors.

Temaet for årsmødet er Klima, ressourcer og spørgsmålet om skala. Programmet for det spændende arrangement er nu klar.

Det afholdes på Aarhus Universitet i Studenternes Hus i Aarhus fredag den 20. september 2019, kl. 10.

Der er efterfølgende generalforsamling for selskabets medlemmer kl. 16.30, og ca. kl. 18 er der middag.

Vi håber at se mange til arrangementet.

Opdatering 9. august: Arrangementet holdes i Mogens Zieler Stuen i Studenternes Hus (og ikke som først udmeldt i Nobelparken). Ny version af programmet nedenfor.

Opdatering 9. september: Tilmeldingsfristen er udskudt til senest søndag den 15. september.

;; Årsmødeseminar 2019 – version 2