Kategoriarkiv: Medlemsinformation

Selskabet til klimademonstration i Aarhus

Ved Dansk Teknologihistorisk Selskabs årsmøde 20. september 2019 skulle vi have haft besøg af repræsentanter fra Den Grønne Studenterbevægelse i mødelokalet i Stakladen på Aarhus Universitet. Da der samme dag var klimademonstration på Rådhuspladsen i Aarhus, så fik årsmødedeltagerne en uventet køretur med Letbanen ned til demonstrationen, hvor vi mødte oplægsholderne.

:: Se flere fotos her

:: Se mere om årsmødet her

“Tilgange til teknologihistorie” – nyt undervisningsmateriale

Teknologihistorie DTU har publiceret et nyt opdateret materiale om forskellige tilgange til teknologihistoriske studier. Det henvender sig primært til brug i faget idéhistorie på htx, men kan også bruges af andre. Materialet findes både på Teknologihistorie DTU’s hjemmeside og i en samlet pdf-version.

:: Gå til materialet hos Teknologihistorie DTU

:: Se Tilgange til Teknologihistorie (pdf)

Fornem digitalisering af ældre tekniske tidsskrifter

Så er der rigtig godt nyt til teknologihistorien. Fire hæderkronede tidsskrifter fra 1822 til 1941 er kommet online. Det drejer sig om:

Tidsskrift for Naturvidenskaberne (1822-1828), Magazin for Kunstnere og Haandværkere (1826-1834), Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere (1837-1842), og Den tekniske Forenings Tidsskrift (1877-1941).

Digitaliseringen er et resultat af et samarbejde mellem Ingeniøren (ved Erik Lyngsø-Petersen), HITEK, DTU Bibliotek og Teknologihistorie DTU.

Læs dem under “Andre tekniske publikationer” på Ingeniørens website. Her finder du også de tidligere digitaliserede tidsskrifter og bøger.

:: Ing.dk – Ingeniørtidsskrifter m.m.

Følg Danmarks Teglværker på Facebook

Det nationale projekt Danmarks Teglværker har oprettet en facebookside for at gøre opmærksom på projektet, men i lige så høj grad for at komme i kontakt med personer, som kan bidrage med oplysninger eller materiale til historier om teglværker, der har eksisteret i Danmark de sidste godt og vel 150 år. Her bringes fx efterlysninger – og det er der allerede kommet noget godt ud af.

Der er allerede udgivet 4 bind i serien.

:: Danmarks Teglværker på Facebook

 

Serien 100 danmarkshistorier blomstrer lige nu med teknologihistorie

De seneste tre bind af den anmelderroste serie 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag rummer på forskellig vis teknologihistoriske vinklinger. Kenn Tarbensens bog Fisk til folket fx om emballage og dybfrost, Mogens Rüdigers bog Oliekrisen fx om kul og vindmøller, og Bo Poulsens bog Stormflod om fx kystsikring.

Klik ind på bøgerne på forlagets hjemmeside og læs mere om dem, hvor der også er smagsprøver og links til presseomtaler. Se her :: Serien 100 danmarkshistorier

Det vil også være muligt at se bøgerne ved vores årsmøde 20. september 2019 på Aarhus Universitet.

Rapport fra Tensions of Europes konference i Luxembourg

Ph.d.-stipendiat Aske Hennelund Nielsen, SDU, deltog i Tensions of Europes konference på Luxembourgs Universitet i juni.

Til Dansk Teknologihistorisk Selskabs website har han skrevet en rapport om konferencen, der havde titlen Decording Europe. Technological Pasts in the Digital Age. Vi takker – og iler med at bringe den.

:: Læs konferencerapporten her

 

Radio-arrangementer i Den Gamle By i september 2019

Herofon fra Hede Nielsens fabrik i Horsens. Foto: Den Gamle By.

Radiolauget i Den Gamle By holder over tre weekender i september 2019 udstillinger og foredrag om B&O og den øvrige radio- og tv-branches historie.

Se det spændende program på museets hjemmeside.

:: Den Gamle Bys website

Her er også en printvenlig version af programmet (pdf):

Verdenssuccessen Bang og Olufsen og den danske radioproduktion_udstilling og foredrag